310 / 312
Man har sagt, at min mening om mine samtidige først
efter min død burde blive bekjendt. Ja, det kan gjerne v æ r e ;
men jeg kan ikke gjøre dem den store tjeneste at dø endnu.
Og jeg har stor lyst til at sige min mening, medens jeg
lever, naar jeg ikke siger den paa en krænkende maade til
dem, jeg sigter til.
Uagtet det kan være ubehageligt nok
for mig, saa vil jeg heller tage pryglene.
Forresten kan jeg
ikke forstaa, at sandheden vilde blive lettere at høre, fordi
om jeg ikke levede mer.
Man har da vel ikke ment, at
bogen
først skulde udkomme, naar alle de i denne bog
nævnte personer var døde?
En af mine venner har trøstet mig med, at det er
modigere at sige sin mening, medens man lever.
Men man
faar da, som jeg, døie ondt, fordi man siger den rene sandhed.
B jø r n s t je r n e B jø r n s o n
har dog trøstet mig bedst ved
det brev, han tilskrev mig og som han gav mig tilladelse
til at offentliggjøre i «Morgenbladet».
Det lyder saaledes:
«München, Steinsdorfstrasse, 10.
Kjære fru W
o lf
.
Jeg har et minne om Dem, som i sin art er det skjønneste, jeg har
sét. Det er Deres debut på Kristiania teater i «En søndag på Amager».
Strålende av ungdom og skjønhed med livsglædens overmod kunde De ikke
stå stille et halvt sekund; De stod og hopped når De sang med Jochum,
De så på publikum som in i en stor spejel, i røsten var en klang av skøj
og en smægten av kjærlighed således sammenflettet (og det samme så forstærket
i blikket), at en trodde, han hadde det sunneste og søteste foran sig, som
verden kunde præstere! Figuren og bevægelserne var fulle av fryd,^ung, skjøn
livsfryd, hodet rikt på de allersnorrigste påfund, det tykke, mørke hår, gangens
og væsenets rytmer gav et sådant billede av overskud, at i alle fall for nng
var De et levende, sprudlende digt.
Denne unge livskilde øser De ænnu av efter så mange og ofte strænge
arbejdsår! Av den flød minnerne om vort samarbejde. I det skriftstykke
har De rejst Dem selv et monument, idet De vilde rejse mig et; ti sådan
kan bare den skrive, der har levet rikt og varmt, ælsket poesi og selv været
poesi! Og som paa sine gamle dage ænnu har kraften og glæden av det!
TILLÆ G .
3O 7