523 / 657
133
dets brøst, måtte da gribe til munden og pennen til
forsvar. Det stille arbejde var ellers mere min lyst end
striden, og jeg har kun blandet mig i de mangehånde
teologiske og politiske kampe, når jeg for pligtens og
samvittighedens skyld ikke kunde undlade det; og her
m åtte der jo værges for vor liden tue. Enden blev et
nyt gennemsyn af udkastet, efter at meddelelser om det
var os tilsendte fra landets præster; det således gennem-
sete forelagdes herpå for Ingemann, og som det udgik
fra hans yderst læmpelige hånd, blev det 1854 tilladt
til indførelse, hvor præst og menighed derom kunde enes.
Efterhånden trængte „ s a lm e b o g e n t i l k i r k e -
og h u s a n d a g t “ igennem på de fleste steder. Det er
en overgangssalmehog, der skulde afløse den så kaldte
„evangelisk-kristelige“ , andet og mere kunde den, som
sagt, ikke blive. Dette er også nu, da vi er komne ud
over overgangstiden og må kunne bringe noget mere
helstøbt til veje, indrømmet af mange tidligere mod
standere.
E t nyt liv viste sig i det hele i gudstjænesten. Nye
friskemelodier trængte fræm især
fra Vartov kirke,
hvor man i øvrigt ikke altid var hensynsfuld nok i sit
valg; og atter derfra lærte man i andre kirker, at hele
menigheden, ikke degnen alene, bør svare præsten i
responsoriet og synge sit amen til hans bøn. Så kom
den l i t u r g i s k e tjæneste juleaften fra Frue-kirke, hvor
til jeg straks sluttede mig for Trinitatis kirke, idet jeg
tillige her fik en påskeaftentjæneste i gang.
Således stræbte jeg a t virke imin stilling som
præst.
Men der er et arbejde over allearbejder, ar
bejdet på vor e g e n s jæ l, at den, som prædiker for
and re, ikke selv skal gå tabt.
„Salige ere de rene af
h jæ rte t,“ siger Herren, dog hvor findes da denne ren
hed? „Inden fra, fra hjærtet udgå. onde tanker: hor,
skørlevnet, mord, tyveri, gærrighed, ondskab, svig, uter
lighed, ondt øje, spot med Gud, hovmod, tåbelighed.