525 / 657
mød anderledes kraft pa verdslig end på hellig grund.
Og ikke des mindre kunde jeg til andre tider prædike
med liv og lyst, den gærning var mig i grunden så kær.
Herre, gak ikke i rette med den utro tjæner, Herre,
lær mig a t kænde mine lønlige brøst! For dig, og for
dig alene kunde jeg skrifte, fristet og elendig som jeg
var, ti du vil ingen synders død, og du véd, at min
dybeste længsel, trods alle synder, stod efter dig og dit
ord! Dig er det, som oprejste mig og atter sendte
vederkvægelsens tim e r!
135
Kampene på rigsdagen havde i disse år været
mange og hårde, og alene ved hjælp af bondevennerne
og gentagne rigsdagsopløsninger sejrede ministeriet
Bluhme med sin to ld lo v for hele monarkiet og den
nye a r v e f ø l g e l o v , der udelukte kvindelinjen. Der
efter krævedes g r u n d lo v e n in d s k r æ n k e t til konge
riget, rigsdagen stillede sine vilkår for en indskrænk
ning og svarede i øvrigt med en mistillidsadresse. Imid
lertid havde Slesvig og Holsten, hvert for sig, fået sin
nye stænderforfatning. Hele landet kom nu i røre, og
selv i enkedronningens teselskaber, hvortil hun havde
skænket mig adgang, var der nok af politisk uro; på
virket stæ rkt af Grundtvig, holdt hendes majestæt på
friheden i modsætning til flere af sine damer.
Bønderne havde de ministerielle til dels fået i sin
magt, så o p p o s i t i o n e n s hovedstyrke lå i de frisindede
æmbedsmænd; de skulde da trues til eftergivenhed, og
Hall, Andræ, Monrad fik til en begyndelse sin afsked,
pressen forfulgtes. Friheden, som havde helstatsplanerne
og tidens strømninger imod sig, stod i fare; Clausen,
prof. Larsen og andre dygtige æmbedsmænd trak sig
tilbage fra rigsdagen, og ministeriets rustninger gjaldt,
efter manges mening, tillige dets modstandere i landet