250 / 722
2 3 6
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
Den 21. Juni 1897 kom Udvalgets Betænkning til
Behandling
i
Borgerrepræsentationen.
Udvalget
mente, at Cykelkørsel ligesom anden Kørsel ifølge
Politivedtægten og Overenskomsterne om Overtagel
sen af Langelinie maatte være tilladt her. Om Cyk
ling ned ad Bakken til Langeliniepavillonen var der
nogen Uenighed, idet Udvalgets Flertal vilde tillade
den, naar der blev anlagt en m idlertidig Cyklesti
langs Kastelsgraven bag Pavillonen, mens Borgmester
Borup vilde forbyde Cykling her. Ved Behandlingen
i Magistraten havde Flertallet holdt med Borgmeste
ren. Paa Borgerrepræsentationens Møde fulgte nu,
som sædvanligvis, naar det drejede sig om Cyk
listerne, en længere Diskussion med de kendte Argu
menter. Borgmester Borup gentog sin Bemærkning
fra den 2. Marts samme Aar i samme Forsamling om
Cyklisternes Tyranni: „Borgmester Borup anbefalede
Mindretallets Indstilling, skønt han vel vidste, at det
er en meget farlig Ting at lægge sig ud med Cyk
listerne, og at enhver, der siger det ringeste Ord imod
dem, betragtes som en ren Vandal. D isse Mennesker
skulle have Ret til alt mu ligt“, og der herskede, efter
Borgmesterens Mening, en fuldstændig „Cyclerabies“.
Resultatet blev, at Udvalgets F lertals Forslag blev
vedtaget enstemmigt med 18 Stemmer, og at Kørselen
altsaa blev tilladt446.
De uensartede Politivedtægter for Landets forskel
lige Egne og den megen Diskussion om Cykelkørslen
indgav Cyklisterne den Tanke, at man burde have
samme Regler for Cykelkørslen over hele Landet. I
Tidens Løb blev der udført et stort Arbejde for denne
Sag, et Arbejde, som dog kun fik meget ringe Resul«
6
) Sst. 1897—98, S. 544—58. — C. 1897.311.1.