255 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
2 4 1
nes Færden i By og paa Land drøftet indgaaende og
længe. Forslaget fik en Del Tilhængere, men havde
til Modstander Justitsministeren. Til ham sluttede sig
Brandforsikringsdirektør N. J. Larsen og Gaardejer
Jens Ousen, begge Medlemmer af Udvalget454. Cyklist
sagen viste atter sin Egnethed til at bringe Folk i
Harnisk. Mellem Forslagsstilleren Oscar Hansen og
N. J. Larsen veksledes der under Forhandlingerne
flere Gange overordentlig skarpe Bemærkninger, og
Larsen blev ikke populær blandt Cyklister. Hans før
ste Tale under Sagens første Behandling, hvori han
med Hentydning til en Forbryder, der netop paa den
Tid spredte Rædsel i København, sagde, at Cyklen
„kom snigende som en Kvælertyv“455, henrev „Cyclen“
til følgende Karakteristik: „Noget helt igennem tarve
ligere end Hr. N. J. Larsens Angreb paa Forslaget
har vi sjæ ldent set“456.
Ved Folketingsforhandlingerne fremkom Forman
den for De samvirkende Fagforeninger i København,
den senere Borgmester og Overpræsident Jens Jensen,
med det bemærkelsesværdige Forslag, at man ved
Sagens Behandling skulde tage Hensyn ogsaa til Kør
sel og Ridning og skabe en alm indelig Færdselslov til
Afløsning af den gamle Vej ordning, som skrev sig
fra 1793457.
Den 8. Marts 1898 vedtog Folketinget det ændrede
Lovforslag458 i følgende Skikkelse:
4 5 4 )
R igsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget ... 1897— 98,
I, Sp. 863— 918; II, Sp. 3189—3242, 3985—3992. Tillæg B til Rigs
dagstidenden ... 1897— 98, Sp. 735— 740.
455
) R igsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget ... 1897— 98,
I, Sp. 884.
456) C. 1897.600.2.
457
) Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget ... 1897—98,
I, Sp. 894.
458) Tillæg C til Rigsdagstidenden ... 1897— 98, Sp. 379.