259 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
2 4 5
Alfred Hansen paa Øregaard, som i 1877 indledte den
københavnske Cyklisme med at importere to Bicycler
til sin Søn og dennes Kammerat, og hans Søn var
Ulf Hansen461.
Efter Forhandlingen i Landstinget gik Forslaget til
et Udvalg paa syv Medlémmer462, og videre kom det
ikke. Udvalget naaede kun at holde eet Møde, før
Rigsdagssamlingen sluttede i Marts. Det var Menin
gen at fremsætte Lovforslaget igen i næste Samling,
men det blev ikke til noget463. „Cycleloven“ var og
blev skrinlagt, og den blev næppe savnet. De Fore
stillinger om dens Nødvendighed, som Cyklisterne
gjorde sig, var vistnok noget overdrevne. Ganske vist
indeholdt mange Politivedtægter en halv Snes Aar
gamle, meget sælsomme Bestemmelser vedrørende
Cyklekørsel, men de færreste blev strengt haand-
hævede, og i Virkeligheden gjaldt der i det store og
hele de samme Regler overalt uden for København,
og det var ikke vanskeligt for en Cyklist at finde sig
til Rette paa et fremmed Sted. Maaske kom Forslags
stillerne til at indse dette efter Forhandlingerne i
Rigsdagen og opgav derfor at føre Forslaget frem
igen. Men hele Sagen om „Cycleloven“ gjorde dog sin
Nytte ved at føre Cyklisternes Interesser til Drøftelse
helt op i Landets Regering og vise, at Cyklismen nu
havde et saadant Omfang og en saadan Betydning,
at den var værd at behandle her, og ved at trække
dens mange aktive og passive Venner frem som Ta
lere over for dens kun faa Modstandere i Rigsdagen.
Statsbanernes Takst for Befordring af Cykler var
« i ) C. 1898.147.2.
462) R igsdagstidende. Forhandlinger paa Landstinget ... 1897— 98,
Sp. 1608.
463) c. 1898.180.2.