71 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
57
hørte ogsaa om, hvordan de stadig vandt frem i Udlan
det, og dette forbavsede de danske Cyklister. Det gik
ganske vist ogsaa hurtigt. I Maj 1890 kunde „Cycletiden-
de“ citere et anset engelsk Sportsblad, der efter at have
rost de nye Ringe i høje Toner dog spaaede, at de allige
vel aldrig vilde blive almindelige, da den høje Pris vilde
gøre dem uoverkommelige for de fleste, men kun tre
Maaneder derefter var man saa vidt, at „Cycletidende“s
Redaktør Ulf Hansen bestemt tilraadede enhver at an
skaffe de nye Ringe, og allerede en Maaned senere kunde
man fortælle, at næste Aars Salg af Luftringe i England
var blevet anslaaet til m indst 75 pCt. af alle Ringe, et
Tal, hvis Størrelse overraskede her!12
I Løbet af Sommeren og Efteraaret 1890 kom da de
første ganske faa Cykler med Luftringe til København.
Begge Slags Ringe var langt behageligere at køre paa end
de gam le massive Ringe.13 Navnlig de pneumatiske gjorde
Lykke hos de første, der havde Lejlighed til at prøve
dem, deriblandt „Cycletidende“s Redaktion, der straks
fortalte, hvor forbavsende de virkede: „Vor første Tanke
var den: Men Gud forbarme sig dog, hvor den ser for
færdelig ud! Vel havde vi hørt, den skulde være slem —
men saa gal — det havde vi ikke drømt om i vore vilde
ste Fantasier! Man tænke sig en tyk, tyk Hjulring, meget
tykkere end man nogensinde før har tænkt sig den, 2 ^
å 3 Tommer tyk, omtrent som et almindeligt Vognhjul,
men rundt i Gjennemsnittet. Det hele er lysegraat, blødt
og bulet, paa Indersiden fast, fladt og beklædt med groft,
graat Lærred. Ringen giver sig stærkt, naar man trykker
paa den ...
... Da vi havde beset og befølt Maskinen tilstrækkelig
længe og sundet os ovenpaa dens skrækkelige Udvortes,
der var særlig frastødende, fordi dens øvrige Skrog var
12
) Ct. 1890.52.1, 175.1, 223.1.
is) Ct. 1890.146.1, 226.2.