72 / 722
58
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
temmelig spinkelt, fik vi trukket Dyret ud paa Gaden
og skulde jo prøve det. Vi satte op paa daarlig Stenbro.
Vor første Tanke var den: Saaledes maa der være paa
Østergades A sfa lt!14 Vi kom ud paa Jordvej. Vi vendte
os om for at se, om der ikke løb nogen bagved og skub
bede os frem, saa let løb den. Og nu gik det i strygende
Fart over al Slags Vej, over Rendestene og andre Stene,
over Huller i Brolægningen og Sporvognsspor — det var
stadig den samme A sfalt-Fornemm else! Rendestene for-
aarsagede kun en behagelig, blød Fornemmelse, som om
man sank lidt ned og hævedes blidelig op igjen, den
daarligste Brolægning var kun lige til at skjelne fra den
bedste Jordvej. Der var ikke Tale om, at man behøvede
at udsøge sig den bedste Del af Vejen, det var komplet
ligegyldigt ........ Ringene vakte jo stor Opsigt allevegne.
Folk saa og saa; de fleste har jo ikke hørt Tale om noget
saadant før, og det ser højst løjerligt ud at se H jul, der
se ud, som om de vare fra forrige Aarhundrede, paa en
ganske moderne Maskine“.15
Det blev for Luftringene, ligesom Safetyen faa Aar før,
en langsom, men sikker Fremgang. Smukke var de ikke,
og Gadedrengene kaldte dem „de hjemmelavede“ eller
„de tyksaalede“,16 men de var saa behagelige at køre paa,
at de, der brugte dem, undrede sig over, at de havde kun
net holde ud at køre paa de gamle Ringe, og de syntes,
at først nu var det en Fornøjelse at cykle. Det viste sig
snart paa Ture og ved Løb,17 at de nye Ringe bragte
deres Rytter meget hurtigere og lettere frem end de
gamle, og da desuden alle Fagfolk var enige i deres An
befalinger, maatte flere og flere prøve at „køre paa
14) Politivedtægten af 22. Juni 1883 forbød Cykelkørsel paa
Strøget.
is) Ct. 1890.229.1.
16) Ct. 1890.234.2, 1891.128.1.
il) Ct. 1890.281.2.