74 / 722
60
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
ligvis endnu ikke være fuldkommen; tværtimod blev der
stadig arbejdet og eksperimenteret med dem, og der kom
Masser af nye Typer frem. Hver af de to Hovedtyper
Luftringe havde sine Mangler. Cushionringene var til
bøjelige til at revne paa langs, enten fordi de ikke var
stærke nok til at taale Vægten af Cyklisten, eller fordi
de blev skaaret igennem af Hjulfælgen. Desuden kunde
man ved Kørsel ned ad Bakke ikke bruge Bremsen kraf
tigt og langvarigt, da den stærke Gnidning ødelagde Rin
gen.22
Ulemperne ved de pneumatiske Ringe var Punk terin
gerne. I Begyndelsen, da Fabrikationen lod en Del tilbage
at ønske, var de mange, og Cyklisterne stod temmelig
hjæ lpeløse over for dem. Men snart — efter megen Eks-
perimenteren — dukkede Reparationsmetoderne og
Værkstederne frem.
Men der var de første Aar kun ganske faa Steder i
København, hvor man kunde faa en Punktering lappet,
og naar man kom uden for Byen, var der ingen Cykel
smede langs Landevejene som nu. En Cyklist, der ikke
var forberedt paa selv at lappe sin Cykel, kom derfor i
en slem Forlegenhed, hvis han fik en Punktering midt
ude paa Landet. En, hvem dette skete for, klarede dog
Situationen elegant ved at henvende sig til Stedets Læge,
der elskværdigt behandlede et stort, gabende Saar paa en
Ring med et udmærket Resultat, og kun ved Hjælp af
Medikamenter, der kunde faas paa et Apotek, nemlig
Æter og Guttaperkapapir.23
E fterhaanden som de pneumatiske Ringe blev bedre,
gik man mere og mere over til kun at bruge dem. I 1891
købte man Cushionringe, i 1892 de pneumatiske, der
snart fik erstattet deres vanskeligt udtalelige engelske
Navn med det nemme danske „Luftringe“. Og trods alle
22
) Ct. 1891.164.2, 258.1.
23) Ct. 1892.817.2.