80 / 722
6 6
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
I Provinsen kom man mange Steder godt med paa
Cyklesportens Omraade, men betragtede dog som oftest
der Cyklismen som Narrestreger og regnede „Cyclist =
Abekat“.49
Men Københavnerne begyndte at tage Cyklismen a l
vorligt.
Man forstod efterhaanden, at Cyklen kunde bruges
ikke blot til Sport, men ogsaa til Transport. Man indsaa
dens praktiske Anvendelighed som Befordring under, til
og fra Arbejdet. Tricyklen blev taget i Brug til Vare
transport.50
Blandt offentlige og private Institutioner gik Hæren
i Spidsen paa Cyklismens Omraade. Cyklen — den høje
B icycle — blev allerede brugt af Hæren i 1888 under
Kantonnementsøvelserne i Jylland, da Afdelingerne fik
tildelt Cykleordonnanser, som kørte paa deres egne pri
vate Bicycler.51
Siden da arbejdedes der paa at faa Cyklen indført i
Hæren, og nogle Cykler blev an skaffet.52 I 1892 blev der
forsøgsvis uddannet Cykleordonnanser, hvilket dog ikke
maatte foranledige nogen særlig Udgift for S tatskassen .53
Da Hærens Vaabenfabrik i 1894 begyndte at lave Cykler,
maa Cyklen siges for Alvor at være taget i Anvendelse af
Hæren.54
Ganske vist gik det noget langsom t med at faa fat i
det bedste og mest moderne Materiel,55 og i Hærledelsen
var man tilbøjelig til at se paa Cyklen paa den gammel
dags Maade, som et Stykke Legetøj, som det i hvert Fald
40) Ct. 1890.10.1, 19.2, 102.1.
so) Ct. 1890.110.1.
si) A. Lobedanz: Cyclen og dens Anvendelse i Hæren, 1889, S. 26.
52) W. og G. S. Bendix betegnes i V ejviseren 1891, S. 578, som
„Cycle-Leverandører til den danske Armé“. — Ct. 1892.985.2.
53) Militær Tidende 1892.118.
54) sst. 1894.184.
55) sst. 1897.78. — C. 1899.485.1.