79 / 722
Kaptajn Arnold Lobedanz samme Aar i Salmonsens
Leksikon angav Tallet paa Cyklister i hele Landet til
25— 30.000.44
„Cyclen“ anslog i 1896 og 1897 de københavnske Cyk
listers Antal til 35.000,45 og 1897 udtalte en Cykelimpor
tør, at man saa en Cyklist for hver 50 Fodgængere —
og allerede syntes, det var meget.46
Det samme Tal, 35.000, kom Dagbladet „Dannebrog“
til i 1899 ved en Beregning foretaget paa Grundlag af en
Enquete blandt førende Cyklefolk paa alle Omraader,
Sportens, Handelens og Industriens.47
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
(55
Ved Aarhundredskiftet stod Danmark som et af de
cykelrigeste Lande, regnet efter Befolkningstal. Aarsagen
til, at Cyklen blev saa særlig vel modtaget her, maa vel
søges i vore Terrænforhold, der egner sig bedre for Cyk
ling end de fleste andre Landes, og i Landets Velstand.48
Den Betydning, Cykling fik, er umaadelig. Den betød
en kolossal Fremgang for Sundheden, Friluftslivet og
Fritidsbeskæftigelsen, for Klædedragten og for Byernes
Vækst. Livet er nu utænkeligt uden Cyklen, og i Aarene
efter 1940, da den i stor Udstrækning maa undværes,
anses Savnet af den for katastrofalt.
Da det nu endelig var blevet nemt og behageligt at
cykle, maatte „alle“ til at cykle, det vil sige, at alle, der
dengang overhovedet kunde tænkes at cykle, nu skulde
op og køre.
44) Salmonsens store ill. Konversationsleksikon, IV, 749.1.
« ) C. 1896.49.2, 1897.35.2.
4G) C. 1897.651.1.
4U Dannebrog 21. — 23. og 25. Maj 1899. — C. 1900.84.2.
4s) Johan Ottosen: Nordens H istorie, 8. Udg., 1923, S. 281: „At
Danmark er et Velstandsland, viser dets store Forbrug af Sukker,
Kaffe og Tobak; det viser ogsaa den enorme Udbredelse af Cykling
og Sportslivet i det h ele“.