7 / 78
gøre udskillensen, dels ville det være muligt at tilrettelægge
den pædagogik, som disse elever har brug for (og som er så an
derledes, at den ikke altid kan etableres tilfredsstillende på
den distriktsskole, hvor eleven bopælsmæssigt hører hjemme!).
Disse forsøg må i vid udstrækning siges at være mislykkede.
Tidligere undersøgelser har endog vist, at det undertiden var
ret vilkårligt, om eleven placeredes i fx læseklasse eller i
hjælpeklasse inden for samme kommune. (H.J. Nerup) - flytter
en elev til en anden kommune, afhænger elevplaceringen således
af den modtagende kommunes allerede etablerede specialunder
visningsorganisationsform, som kan være helt forskellig fra
fraflytningskommunens.
Den danske specialundervisning er en del af et decentraliseret
nærdemokratisk system, som muliggør mange organisationsformer,
men det er ikke muligt, med udgangspunkt i elevernes vanske
ligheder, at pege på een form, som værende den rette.
Vi konkluderede derfor, at den rette organisationsform slet
ikke eksisterer, og at vor specialskole er én af de måder, man
kan tilrettelægge specialundervisningen på. Måske endda én af
de måder med flest fordele for brugerne.
Integration i København.
Integrationsbølgen, som har rullet over landet, startede offi
cielt i 1959 med 9-punkts-programmet og toppede formodentlig i
begyndelsen af 80-erne. I København har den medført et "ryk"
af elever.
En gruppe af den tidligere åndssvageforsorgselever findes i
dag i hjælpeskolerne, og en del af hjælpeskoleeleverne findes
i læseklasserne eller i normalklasserne.
For Frederiksgård Skole betyder dette, at undervisningstilret
telæggelse er blevet mærkbart vanskeligere. Spredningen i ele
vernes funktionsniveau er blevet større, og undervisningen
dermed vanskeligere. Behovet for videreuddannelse er blevet
mærkbart som følge af denne ændring. Hertil kommer de sam
fundsøkonomiske faktorer: Indskrænkning i antallet af behand
lingshjemspladser, færre muligheder for specifik bistand osv.
Vi oplever således en vækst i antallet af problemer, en udvi
delse i arten af problemer tilligemed en reduktion af handle
muligheder .
Konkluderende kan vi sige, at Frederiksgård Skole er en del af
en mere statisk' struktur, hvor lærergruppen med dette udvik
lingsarbejde søger at øge strukturens dynamiske indhold.
3