278 / 286
I H L s i t G i r s i o i i r i i ( i l l l l e r * I e v H
o m k
Den
22.
Juni, Kl. 19, samledes en Del af For;
eningens Medlemmer ved Vestsiden af Utterslev
Mose for under Ledelse af Stadsgartner
G. Berg
;
mann
at foretage en Rundtur i Mosen.
Det var en lun og skon Sommeraften, hvor hele
det storslaaede Anlæg rigtig kom til sin Ret.
Stadsgartneren fortalte om Naturparkens Tilbli;
ven og om dens Beboere — Fuglene —, der lever
og yngler derude, og om de meget betydelige
Summer, Naturparken har kostet i sit Anlæg og
fremtidig vil koste Københavns Kommune i Ved;
ligeholdelse. Ligeledes fik man forklaret, hvor;
ledes Mosen indgaar som et Led i Hovedstadens
„grønne Omraader“, idet den bliver Udgangs;
punktet for den „grønne Vej“, der fra Floved;
vangens Forlængelse tværs over Mosen skal fort;
sætte op imod Hareskovene.
Parken er nu i alt væsentligt færdig fra An;
lægets Side; Hovedindtrykket af den er stor;
slaaet og betagende, og den er en Berigelse for
København i det helt store Format. Selvfølgelig
er den især en Gevinst for de relativt faa lykke;
lige Mennesker, der er dens umiddelbare Naboer,
men ogsaa Byens øvrige Beboere vil vide at værd;
sætte den Skønhed og ejendommelige Natur, som
der her er rig Lejlighed til at betragte, og som i
Kraft af det fortrinlige Sti; og Vejanlæg er let
tilgængelig for alle.
At det ved et Anlæg af Dimensioner som Ut;
terslev Mose er vanskeligt at stille alle tilfreds,
viste nogle Indvendinger, som fremsattes under
Turen og senere ved Kaffebordet fra Medlem;
mer, der er Naboer til Naturparken. De gjaldt
forskellige Enkeltheder, især visse Beplantninger,
der formentes med Tiden at ville forstyrre den
vide Udsigt udover Baglandet mod Nordvest.
Kommunen, der med sit storstilede Fremsyn har
sikret Natur;Parken som saadan, vil dog sikkert
selv være paa Vagt overfor eventuelle Farer af
denne Art; som Mosen i Dag præsenterer sig,
synes de endvidere ikke større, end at man ro-
ligt kan overlade Sporgsmaalet til Fremtiden og
Stadsgartnerens Okse, om Træerne i de plantede
Grupper hist og her skulde gro for stærkt op.
Efter Turen samledes man til et fornøjeligt
Kaffebord i Emdruplund Kro, ved hvilket For;
manden for Propaganda;Udvalget, Landsretssag;
forer
Hj. Hess^Petersen,
under stærkt Bifald tak;
kede Stadsgartneren for hans interessante Fore;
visning og gennem ham Kobenhavns Kommune
for det smukke og storladne Anlæg.
K u f n e r n e m i d e r C l i r t s t i a i i A h o r g ' » S l o t .
I Tilknytning til Foredraget „MIDDELALDER;
MINDER I KØBENHAVN“, som Magister
Chr. Axel Jensen i Foraaret holdt for Forenin;
gens Medlemmer, havde Foreningen arrangeret
en Besigtigelse af Ruinerne under Christiansborg
Slot Sondag den 27. September, hvortil 152 Med;
lemmer gav Møde. Grundet paa de for Tiden
lidt vanskelige stedlige Adgangsforhold varede
Entréen lovlig længe, men Medlemmerne var taal;
modige og Besøget var Ventetiden værd.
Desværre blev Medlemmerne opdelt i 3 Flold,
saaledes at kun den mindste Del hørte Forman;
den, Greve
Eigil Knuths
Ord ved Afslutningen af
Besøget. Formanden udtalte bl. a., at naar For;
eningen havde taget disse historiske Stilvandrin;
ger og Foredrag op, var det ikke blot af Interesse
for tidligere Perioders Arkitektur, men i Erken;
delse af, at Kendskabet til denne maatte danne
det naturlige Grundlag for Forstaaelse og Vur;
dering af den nyere Tids Arkitektur.
i l
D e t t e N u m m e r e r u d s e n d t
C l i r i s l i a n I V s K w l i e n l i a v i h
Torsdag den 29. Oktober holdt Magister
Otto
Norn
Foredrag for Foreningens Medlemmer om
Christian lV’s København.
Magister
Norn
forstod
at levendegøre Kongens Bygværker og forte Til;
hørerne gennem Københavns gamle Gader og
standsede saa her, saa der og fortalte om et Flus
eller et større Bygningsværk, som Chr. IV havde
beriget sin Hovedstad med. Man maa beklage, at
det største af dem alle, Set. Annæ Rotunda aldrig
blev fuldfort men nedrevet efter Krigene, da Riget
manglede Midler til Færdiggørelsen.
Magister
Norn
viste ikke alene Kongen som Ska;
beren af smukke Bygningsværker, men fortalte om
hans Byplanarbejder, der viser os Kongen som den
første egentlige Byplanlægger i København, hvil;
ket ikke er almen kendt.
Gennem en Række udmærkede, gamle Stik og
Tegninger blev Foredraget illustreret, og aktuelle
Paralleller til Nutiden manglede ikke.
d e n 19. N o v e m b e r 1 942.