279 / 286
( l i r a a h r ø d i ^ T o r v ¡ ¡ c i i i i o h i
2 0 0
A a r .
A f Peter Linde.
Graabrødre Torv har altid været omfattet mcd Tnters
esse af Foreningen. Saaledes blev Facaderne i
1904
ved
Samarbejde mellem Grundejerne og Foreningens Bcstv*
relse malet efter Forslag af daværende Medlem af Be*
styrelsen Malerens Jens Møller*Jensen, og Skiltene ud*
fort efter Forslag af samme og Arkitekt P. V. Jensen*
Klint.
Farverne fra dengang præger endnu Torvet, men med
Skiltene staar det slojt til. Maattc Grundejerne atter
finde hinanden i enigt Samarbejde, saaledes at dette
m orsomm e Torv langt frem i Tiden maatte bevare sit
historiske Særpræg.
Og hermed giver vi Ordet til Konservator Peter
Linde.
Red.
D
et lille, kønne Graabrødre Torv, som ligger
saa stilfærdigt og hyggeligt hen midt i det
gamle København, har en Historie, som det nok er
værd at efterforske og fordybe sig i. Historien om
Graabrodre Torv begynder helt langt tilbage i
]raldemar Sejr's
Tid, og det er langt borte her
fra Danmark, den begynder, nemlig nede i en lille
By paa Skrænten af Montesubasios ved den urn*
briske Slette i Provinsen Perugia. I denne lille
italienske Bjærgby, boede der engang en meget
rig og derfor ogsaa meget anset Klædehandler,
som havde en Son, der hed
Francesco.
Samme
unge Mand blev naturligvis fint og forkælet op*
draget, for han skulde jo med Tiden overtage
Familiens Rigdom og om muligt forøge den til
sine Born og Borneborn.
Men det kom til at gaa helt anderledes. Fran*
eeseo brod paa eengang pludselig af, lagde sin Pib
værelse aldeles om, gik hjemmefra og tog sine
Ejendele med sig og solgte det altsammen,
og Pengene, han fik for Tingene, delte han ud til
de Fattige i Byen, saa at han pludselig stod der,
som den allerfattigste af dem allesammen. Ret
beset havde Francesco jo bare handlet paa sin
Religions Vegne, og paa hele Kristenhedens
Vegne, og hans Eksempel paavirkede mange, loste
bundne Tanker og uklare Dromme. Det, der lige
straks havde set ud som noget forvirret og nar*
agtigt, en Gestus, uden Mening og uden Hensigt,
det blev til en Bevægelse, der fik Verdensbetyd*
ning, det blev en Vækkelse af Ægthed og Inder*
lighed, det blev et Skel mellem Tidsaldre, et Ven*
depunkt i Aandslivet af storste Værdi for baade
Litteratur og Billedkunst. Francesco sendte sine
Disciple ud blandt Menneskene femat hans Evan*
FORSKØNNELSEN, X X V . Aarg. 1942, Nr. 4
gelium om den fuldkomne Fattigdom kunde naa
til alle, og omsider kom de helt her op til Dan*
mark. De havde travet hele Vejen fra det fjerne
Land, hvor Druer modnedes under en hedere Sol
i en mildere Luft. De trodsede alt for at forkynde
ogsaa til det danske Folk Velsignelsen ved den
fuldkomne frivillige Fattigdom.
Det var som sagt i Valdemar Sejr’s Dage, og
Krøniken fortæller, at Kongen og Klerus og det
hele Folk tog imod de pjaltede, forasede Frem*
mede med den allerstørste Velvilje og Kærlighed.
Det Sted, som blev udset til Anlæggelse af Klo*
sterbolig for Franeiscanerne her i København, laa
omtrent midt i Staden, og en Strimmel Jord gav
Adgang til Stranden, dér, hvor Læderstræde se*
nere blev anlagt, og det betød jo meget, at der
kunde hentes Sild og Fisk fra Baadene, især i
Fastetiden. Det var en rig Dame, en Datter af
Jakob Suneson, som finaneierede hele Klosteran*
lægget, hun hed Fru
Ingerd af
Regenstein.
Fra forste Færd er Bygningerne vel blevet
opfort som et firlænget Kompleks af Bindings*
værk, og alt som Tiderne gik, er det saa stadig
blevet ombygget og udvidet, især vel nok efter
Lybækkernes haarde Fremfærd 1248.
Saa har Kobenhavns Indvaanere gennem 300
Aar været fortrolige med dette Kloster og dets
Beboere, Klosterfolkene gik omkring ved Godt*
folks Dore og tiggede sig alt muligt sammen i
den Sæk eller Pose, de bar over Skulderen. Saa
virkede de jo ogsaa som Sjælesorgere og Skrifte*
fædre, og det er velkendt, at
Torben Oxe
blev
fulgt til Retterstedet af Munke her fra Graa*
brødre Kloster.
Om selve Klosterbygningerne er det ikke til at
sige ret meget, de forsvandt for 300 Aar siden;