S_Forskønnelsen

Slot til det Midtpunkt, det skal være i det samlede

Parkanlæg; hredcriksberg Have—Søndermarken. Slottet,

som jo er en Perle arkitektonisk set, har i Aartier lidt

ved at være blevet anbragt saa at sige i Vejkanten

det skal ligge mere fornemt tilbagetrukket og med en

stor, gron Plads foran Porten. D et vil det komme til

efter det nye Forslag. Det nu tilkastede Bassin vil blive

frigjort paa ny, og det vil blive overgivet til Hornene,

saa de kan soppe deri, sejle mcd deres smaa Baade deri

og løbe paa Skøjter paa dets farefri Is om Vinteren.

Der skal nemlig være meget lidt Vand i Bassinet —

saa lidt, at man skal være ualmindelig atletisk for at

kunne drukne sig deri.

Smukt v’i

det blive, naar Pladsen foran Slottet fores

tilbage i sin oprindelige Skikkelse, naar alt det senere

tilkomne Kratpur forsvinder, Stakitterne tages bort og

de mange gamle Stjernealléer gennem Søndermarken

pludselig paa ny aabncr sig og træder i direkte Korre?

spondancc til Slottet.

•lo — A rkitekt Charles I. Sehous Idé er en udmærket

Idé. Den maaa vi have genenmført, og vi

kan

faa den

gennemfort. D et var Meningen, da Akademiraadet sidste

Vinter anbefalede Tanken, at Tunnelen skulde have væ<

ret genenm ført Sommeren

1942

—• det blev nu ikke til

noget, for der er jo saa mange, der skal have lagt Hos

vedernc i Blod ved en saadan Lejlighed, og vi har ikke

ret megen Lud herhjemme. Men nu maa vi have det

gjort i Somemren

1943

V i har Grund til at skynde os, ikke mindst fordi an?

dre Kongstanker truende lurer i Horisonten. Der er en

Direktør Poul Sørensen i Frederiksberg Kommunes tek?

niskc Forvaltning, som ligger mcd et grufuldt Forslag

om at fore Forbindelsesvejen mellem Byen og Roskilde

m od Syd ind gennem Søndermarken

...........

. . . D isse Rædsler maa vi have aflivet. I Øjeblikket er

der en Chance saa stor, at vi tror, den kan bære os over

alle Farer — vi har Akademiraadet, Forskønnelsesfor?

cningen og alle gode Aander mcd os — lad os handle

nu!

Kristeligt Dagblad. IS.

—

N u er den gal ingen med Fredriksberg Bakke! Vi

gjorde i Gaar Rede for det Tunnelforslag, som Forenin?

gen til H ovedstadens Forskønnelse havde udarbejdet,

hvorved man opnaaede en betydelig Forbedring af Tra?

fikforholdene samtidig med, at Søndermarken paany for?

enedes m ed Frederiksberg Have med Slottet som et

storstilet A nlæ gs naturlige Midtpunkt.

Og nu raser Diskussionen!

Efter Bladudtalelser at dømme er Frederiksberg Kom?

munalbcstyrelse paa Forhaand en meget energisk Mod?

stander af Tunnelplanen, som allerede forlængst skal

være blevet slagtet med Foragt i en mere ufuldstæn?

dig Udgave. Forøvrigt har Kommunen selv udarbejdet et

Forslag, som jævner Omgivelserne foran Slottet, men

samtidig raserer Søndermarken ret eftertrykkeligt, idet

Roskildevej — efter det kommunale Forslag — skulde

føres i en Bue derigennem.

Naar man ikke er Medlem af Frederiksberg Kom?

munalbestvrelsc eller af Foreningen til Hovedstadens

forskønnelse, men blot en almindelig skatteydende Bor?

ger, som fra et neutralt Stade følger Diskussionen, saa

kan man godt faa en Fornemmelse af, at der i de Stand?

punkter, som fremfores fra forskelligt Hold, rummes

ikke saa lidt Stivsind.

1h is

det

skulde være Tilfældet, vilde det være meget

kedeligt for os allesammen. D et kan jo ikke nvtte, at

ingene bremses, fordi „man“ i fordums Tid har haget

sig fast i en eller anden bestemt Mening.

Naar saa udmærkede Mænd, som de der staar bag

Tunnel?Planen, møder op, bør deres Forslag prøves i

videst muligt Omfang. Det maa være muligt at tale om

Tingene. D et er jo et Projekt, som — da det gælder

Landets mest trafikerede Færdselsaarc — angaar langt

flere Mennesker end de ærede Medlemmer af Frederiks?

berg Kommunalbestyrelse!

Efterhaanden har disse forskellige Planer været disku?

teret i snart et halvt Aarhundrede, saa det kunde egent?

lig være passende, om man omsider naaede til et Resul?

tat.

er Chancen der. Biltrafikken ligger næsten stille.

Det store Vejarbejde kan komme i Gang uden at

Landevejstrafikken lider stører Afbræk. Om et Par Aar

kommer der vel et nyt, vældigt Opsving i Motorkørslen,

og da er det ikke saa let at skaffe „Arbejdsro“.

Lad

Handlingen

derfor komme nu! Skær gennem Aar?

tiernes mugne Diskussion og forklakede Standpunkter.

Fremskaf en Løsning, der æstetisk og trafikalt tilfreds?

stiller de flest mulige, samtidig med at det historiske

Slot faar, hvad det rettelig har Krav1paa.

Det maa i alt Fald være muligt at føre

en Tunnel

gennem de Vanskeligheder og Fortrædeligheder, som

hev

synes ophobet!

*#4«

R. T .

.—

Sporvejsdirektøren udtaler sig.

Sporvejsdirektør Juel?llansen udtaler til B. T.:

— Efter min Mening skulde det være ganske over?

flødigt i Danmark, hvor Bjerg kun er Bakke, at grave

Tunneler paa Landevejene. Uden noget stort Indgreb

kan man nemlig komme over Frederiksberg Bakke med

en Trolleybus. D et vil ganske vist kræve lidt mere

Strom, men under normale Forhold skulde det ikke be?

tvde noget. Den eneste Begrundelse for, at man vil

grave en Tunnel under Frederiksberg Bakke, maa være

den, at Slottet, der ligger direkte ved Landevej, brin?

ges i umiddelbar Forbindelse med Parken overfor. Vejen

gaar maaske lidt brutalt forbi Slottet, men ved en hen?

sigtsmæssig Beplantning skulde sikkert de grove Kon?

turer kunne udviskes, saaledes at Park og Slot kommer

i Forbindelse. Der er ingen Aneldning til at forvandle

Frederiksberg Slot til et Akropolis.

— Er der ikke haardt Brug for en saadan Trolleyfor?

bindelse?

— Jo, og Spørgsmaalet bør tages op, saa snart For?

holdene paa nogen Maade tillader det. Hele det store

Kvarter med den stadig voksende Bebyggelse paa Frc?

deriksberg ved Dalgas Boulevard, i Københavns Kom?

mune lidt længere ude og i Rødovre, venter paa, at

Problemet bliver løst.