283 / 286
hold. 1848 fik han fuld Amnesti; han tog til Kos
benhavn, hvor han levede af en aarlig Understoti
telse.
I det 1lus, der laa paa Hjørnet af Torvet og
Klosterstræde fødtes
Peter Faber,
og det var her,
„Den tapre Landsoldat“ blev til. Det vil sige,
Faber gik og digtede Visen paa Gaden. Hver
Gang, han havde et Vers færdig, gik han ind hos
Komponisten
Hornemann
og nedskrev det. Visen
blev jo ikke alene en Folkesang og vore Soldaters
Kampsang, den blev for Danmark, hvad Marseil?
laisen var for Frankrig.
Saa gaar vi over paa den anden Side, til Nr. 6.
Iler har „Bombebøssen“s Stifter
Solling
boet.
I gamle Dage var Nr. 6, Nr. 8 og Nr. 10 een
stor Ejendom, som i sin Tid blev opfort af en
Ceremonimester
Gersdorff.
Da Grunden blev
gravet ud for Gersdorffs Gaard, studsede man
ved at finde en Masse Menneskeskeletter. Det
var Graabrødrenes Kirkegaard, man var truffet
paa.
Der er nu kun Grund til at nævne, at i Nr. 16
boede
Christian Winther,
i de bevægede Aar, da
han pint af Næringssorger rendte hjemmefra og
flakkede fortvivlet om i Nordsjælland. Fra Vin;
duerne her paa forste Sal kiggede hans Kone
længselsfuldt efter, om han skulde vise sig, men
saa døde jo hans rige Svigerfader, og saa var Si;
tuationen reddet.
Ja, det var en lillebitte Smule af Graabrodrc
Torvs Historie gennem 700 lange Aar.
Peter Linde.
F r w l e r i k s l i e r a ; B a k k o .
F
oreningens Forslag til Tunnelering af Frede?
riksberg Bakke, der blev offentliggjort i sid
ste Nummer af „Forskønnelsen“, har i vide Kredse
vakt Interesse. Dag- og Fagpresse har kommen
teret Forslaget, og fra næsten alle Sider er man
enig om, at der bor gores noget. Vort Forslag har
hostet Anerkendelse som en baade smuk, effektiv
og pietetsfuld Losning. At Frederiksberg Kom
mune ikke er gaaet ind for vor Losning, er maa-
ske forstaaeligt, Kommunen har jo selv interesse
ret sig for Sagen og nogle Gange fremkommet
med forskellige^ Forslag — vidt forskellige endda
— med Yderpunkter som Kommunens Tunnelpro
jekt i 1933 og Forslaget med Vejforlægning ind i
Søndermarken. Det er derfor ikke unaturligt, at
der skal lidt Tid til, inden man paa Frederiks?
berg rigtig kan vurdere vort Forslag med den deri
opnaaede æstetiske Vinding og de store trafikale
Fordele. Men maaske har vi overvurderet de tra?
fikale Vanskeligheder, Bakken forvolder Trafikan;
terne, for det viser sig jo, at vores udmær?
kede Sporvognsdirektor ikke er bange for at sende
en Bus eller Trolleyvogn over Bakken, og at vore
Motororganisationer nu siger god for Bilernes He?
stekræfter. Medens man ved Drøftelsen af de hid
til fremkomne Forslag atter og atter har diskuteret
Spørgsmaalet om Stigningsforholdet, synes det alt-
saa pudsigt nok, at dette pludselig er blevet ganske
underordnet! Ved at læse Indlæggene fra Spor?
vejene og Motorfolkene blev vi næsten overbevist
om, at der slet ingen Bakke var og begav os ud til
Slottet. Det forste, der modte os, var Synet af en
Lastvogn, der i 1. Gear langsomt mavede sig over
Bakken med storste Fare for ikke at komme over,
og dette gentog sig for hver tungtlæsct Vogn; mon
ikke Motorfolket har glemt Lastvognsproblemet,
der dog betyder mindst ligesaa meget som Taxa? og
Privatkørslen. Vi ledte samtidig efter en Trolley?
busrute, den maatte da forlængst være bygget,
naar Bakken ikke betød nogen Hindring, men det
viste sig, at der trods alt ikke var nogen hver
ken Trolley- eller Busforbindelse over Bakken; det
kunde maaske tyde paa, at „Forhøjningen“ trods
alt i Realiteten volder Hr. Juel?I lansen et vist
Hovedbrud!
Hvorfor kan Trafikanternes Fortalere ikke som
vi glædes over en Losning, der eliminerer Faremo
mentet ved den krydsende Trafik paa Bakketop
pen, som giver Landet et enestaaende Barokanlæg
med Slottet som Centrum tilbage og som skaber
en let Forbindelse over Bakken? Og kan vi ikke
være enige om, at hvis Fredriksberg Bakke ikke
havde været saa høj,
saa
hostede Lastvognene sig
ikke over,
saa
trak Cyklisterne ikke op ad Bakken,
saa
korte Trækvognene ikke den lange Vej uden
om over Valby, og
saa
havde vi forlængst set en
Sporvogn eller andet Kommunikationsmiddel over
Bakken. Mon ikke Storm Petersen alligevel har
Ret, naar han med sin barokke Humor kalder Bak
ken et „helt Mont Everest“ (se B. T. 18.—11.—42).
3 9