S_Forskønnelsen

Saa kom Ildebranden 1795, den sparede Graa«

brodre Torv; men faa Aar efter, under Bombar«

dementet i 1807 blev der odelagt 8 af Torvets

I luse. Fra mange af de brandlidte kom der Bøn«

skrivelser til Magistraten om Hjælp til Genop«

forelse.

Men nu kunde man tage Husene i Rækkefølge,

og nævne lidt af den Historie, der knytter sig til

vedkommende Hus. Vi begynder ved Nummer 1,

Hjørnet af Niels Hemmingsensgadc.

Det smukke Firefags«Hus har Spidsgavl mod

Niels Hemmingsensgade og en kraftigt profileret

Kvistgavl ud mod Torvet. Over Gadedøren er

der indmuret en Stentavle af den Slags, der saa

hyppigt blev opsat efter Ildebranden 1728. Tav«

len her bærer Indskriften:

Den forste Steen jeg haver lagt

I Ivorfor jeg siger Herren Tak

Hvad Ilden har fortæret

Har Gud igen beskjæret

Anno 1732.

1 hvert af Tavlens Hjørner er der desuden ind«

hugget en pyntelig Blomst i et rundt Felt.

Nr. 3 er ogsaa et kant Firefags«Hus med Kvist«

gavl; det var her

Johan Herman Wessel

boede

dengang han skrev „Kærlighed uden Strømper“,

men han har boet her temmelig længe, for han

flyttede ind kort efter, at han var blevet Student.

For faa Aar siden blev der paa Facaden af Hu«

set indsat en Tavle med en Indskrift, der fortæl«

ler om Wessels Tilknytning til Huset, foruden

Indskriften er der paa Tavlen en morsom Deko«

ration med to Englebørn. Det hele er modelleret

af Billedhuggeren Stæhr«Nielsen.

Det var i Kælderen til dette Flus, at der en«

gang blev sat et Skilt op med den endnu huskede

Ordlyd: „Her er den rigtige gamle Sæbekælder,

hvor de rigtige gamle Sæbekælderfolk bor . —

Skiltet blev naturligvis sat op for at imodegaa en

anmassende Konkurrence fra en nyere Sæbe«

kælder.

Nr. 5 har en smuk rundbuet Gadedør med en

yderst elegant, konsolformet Slutsten. Man har

imidlertid ikke megen Glæde af denne fine Arki«

tektur, idet den er næsten dækket med moderne

Skilteflader.

Det var her i dette Flus, at

Niels Nielsen,

Pram«

mand, boede. Det var hans Kone, som udmær«

kede sig ved et storartet Mod og en kraftig Be«

slutsomhed i Februarnatten 1659, da Svenskerne

forsøgte at storme Hovedstaden. Da hendes

Mand gik til Volds for at indtage sin Post, svøbte

hun sit spæde Barn godt ind i Uldklude og satte

det saa alene hen i en Krog, saa satte hun vældige

Kedler fulde af Beg og Tjære over Ilden, og da

de kom i Kog, fik hun sine Piger til at hjælpe

sig med at bære det grusomme Vaaben paa lange

Stager op paa Volden, hvor hendes Mand stod

Vagt. Da Svenskerne ved Nattetid forsøgte at

rende Storm mod Volden hældte hun saa det ko«

gende Tjære ned over dem. 1lun havde paa den

Maade sin store Del i det tilbageslaacde Angreb.

Nr. 11 er det store gule I lus, der danner et

Hjørne inde paa selve Torvet. I luset gemmer

endnu i sit Murværk betydelige Rester fra ækl«

gammel Tid, fra dengang Husrækken herfra og

hen til Klosterstræde horte med til Klosterkom«

pleksct, selvom det laa udenfor selve Klosterfir«

kanten.

Kort efter Reformationen boede den bekendte

Bogprenter

Jlans Vingaard

her, og efter ham

boede her en anden bekendt Bogtrykker

Lauritz

Benedict.

1619 beboes Stedet af kongelig Maje«

stæts Møntmester

Johan Post.

1623 overtog Tugt«

huset Ejendommen og brugte den til Fængsel,

men kort d id efter blev den indrettet til at være

Tugthusets Kirke. Man har ment, at de gamle

Hvælvinger i Kælderen skulde være selve Fange«

kælderen fra Tugthusets Tid, men endskønt det

hele ser meget ejendommeligt og romantisk ud,

er det vist blot en særlig solid Undermuring for

en Skorsten, der er gaaet op gennem Bygningen.

IldebrandssSten paa Graabrødre Torv.

lÉ li DENFORSTE^ /

'STEEFT -W ' '

'AÍEGHAVERLAGT r '

RFQRÍECSiGERHERNlÅK

''HVAD ÍLDENHARFORTÆKT

, HARGUDiGENBÉSKiÆRT,

— ' c f

A = å

7 3 2

F>V-| .

n a

«ni

mwnam*v.r<5¡KS=3mm