S_Forskønnelsen

Vi gengiver her nogle af de i Dags og Fagpresse

fremkomne Udtalelser:

Politiker,.

.- -IL—

En sIorre Plæne og flere Trær

og en Tunnel under Bukken,

lier er omsider Projekiet

som skær

gennem baade Bakken og Snakken.

pi.

Arkitekten. Nr.

1942

V ed A kadem isk A rkitektforenings D iskussionsm ode

om „Vejen i Landskabet“ foretog man ogsaa en liild Af*

stikker om ad Frederiksberg Bakke. Det var vel i nogen

Grad Emnet u ved komm end e — men Sagen er alligevel

paa mange Maadcr

to the point

netop i en D røftelse af

de æstetiske Problemer, der knytter sig til Vejforingen,

og som ikke alene er blevet forsømt — men som navnlig

slet ikke er blevet forstaaet af Vejspecialisterne.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

har nu søgt

at gøre en positiv Indsats i Spørgsmaalet om Frederiks*

berg Bakke — og er dermed samtidig komm et et Skridt

videre end m ed det præventive Arbejde, som ellers har

været Foreningens Linie. Man har ladet udarbejde et

fuldt gennem tæ nkt Projekt til Ordningen af en Tunnel

under Frederiksberg Bakke og en U dform ning af selve

Haveanlæget, saa det gamle Bassin paa Toppen retable*

res. D et er en videre U dform ning af de tidligere Planer,

som med H ensyn til Vejføringen blev fremsat saa langt

tilbage som i

1921

af Arkitekt Charles I. Schou, der

ogsaa har staaet for de foreliggende Planer i Samarbejde

m ed Havearkitekt Erstad*Jørgensen.

Hele Projektet er udformet i en grundig gennemarbcj*

det Betænkning med Planer og Tegninger, hvor der

gores Rede for hele Forhistorien og Sagens forskellige

Stadier, og det er nu fremsendt til M yndighedernes

Overvejelse.

Som det vil huskes, gik Akadem iraadet i Foraaret

stærkt ind for en Løsning som den foreliggede, og blandt

alle sagkyndige er der vist almindelig Enighed om, at

det vilde være lykkeligt, om den virkelig kunde gennem*

fores nu. Paa mange Maader er Forholdene gunstige i

Øjeblikket, navnlig fordi Trafikcn for Tiden er relativ

lille, og en midlertidig Omlægning, m ens A rbejdet staar

paa, vil derfor ikke volde de samm e V anskeligheder som

ellers. D erim od er Spørgsmaalet om Materialer — og

navnlig Cem ent — til U dførelse af Tunnelen det omme

Punkt, og man maa vel befrygte, at denne V anskelighed

i den sidste Ende bliver afgørende for Projektets

Skæbne i denne Omgang.

H vis det virkelig skulde gaa saa ilde, at man maa

give Afkald paa Gennem førelsen af en Plan, som ellers

vil kunne faa Tilslutning fra alle Sider — undtagen na*

turligvis fra Frederiksberg Komm une — betyder det dog

ikke, at A rb ejd et har været forgæves. Der foreligger

nemlig nu et klart og rigtigt Grundlag for O pgavens

Løsning, som man ikke vil kunne komm e uden om, naar

Sagen under andre Forudsætninger er m oden til at

virkeliggøres — og dermed har man forhaabentlig spær*

ret V ejen for andre og mindreværdige Projekter. A lene

det

er Anstrengelserne værd, fordi man ellers kunde

befrygte, at de i Ly af de særlige Forhold lod sig gen*

nemtrumfe og dermed for kid og Evighed afskar den

bedst mulige Ordning.

D et er naturligvis uomtvisteligt, at en Tunnelløsning

stiller større Krav m ed Hensyn til Jordarbejde, Ma*

terialer o. lign. end f. Eks. Frederiksberg Kommunes

herostratisk berømte Vejforing, der slaar en Bue ind i

Søndermarken. Men Ministeren for offentlige Arbejder,

G unnar Larsen, frem hæ vede m ed Rette ved A kadem isk

Afkitektforenings Møde, at de tekniske V anskeligheder

ikke behøver at tage Pusten fra danske Ingeniører -

det kan kun blive et økonom isk Sporgsmaal. Og i dette

Tilfælde har vi simpelthen ikke Raad til at vælge den

billigste Løsning.

T rods alt er Cementsituationen vel ikke det alvorlig*

ste Materialeproblem i Øjeblikket, og det bor derfor

nøje overvejes, om Projektets G ennem førelse ikke trods

alt skulde være muligt netop nu, hvor en Række andre

Forudsætninger er gunstige for A rb ejd ets Paabegyn*

delse.

Politiken

—

U ddrag af Referat af ovennæ vnte Mode i A kadem isk

Arkitektforening.

Forskønnelsesforeningen faar Stotte af Ministeren.

Saa tog Minister

Gunnar Larsen

igen Ordet. H an sva*

rede Havearkitekt Tholle m ed et L ofte om at være op*

mærksom paa de paapegede Mangler i Betænkningen

om Statens V ejvæ sen. Derpaa vendte han sig til Direk*

tør Pul Moller og erklærede, at hvis han skulde udtale

sig for henholdsvis Frederiksberg K omm unes og For*

skonnelsesforeningens Forslag vilde han ikke tage i Be*

tænkning at give Forskønnelsesforeningen Ret, og med

H ensyn til Spørgsmaalet om Flydesandet i Bakken saa

havde Ingeniørerne staaet over for vanskeligere Proble*

mer og formaact at lose dem. D et hele m aattc blive et

økonom isk Sporgsmaal.

Ekstrabladet.

—

Lad os faa Tunnelen.

D et var jo i og for sig ingen Sensation, Foreningen

til H ovedstad en s Forskønnelse korte frem m ed i Gaar,

da den anbefalede Tunnelprojektet gennem Frederiks*

berg Bakke. H vad der skete, var faktisk kun dette, at

den ansete Forening sluttede sig til A kadem iraadets An*

befaling af Sagen og lagde ogsaa

sin

A utoritet i Vægt*

skaalen til Fordel for A rkitekt Charles I. Schous udmær*

kede Projekt.

Schous Forslag er af gammel D ato. D et stammer fra

hans unge Dage, fra Tiden omkring

1921

, da han endnu

var Byplanarkitekt hos Stadsingeniør Karstens. N u er

Schou en Mand m idt i Halvtredserne — saa der er intet

forgjort endnu — han kan mageligt naa at se sit Projekt

gennemført.

For vi

maa

jo nemlig have det gennemført. D et er et

godt, et praktisk og et pietetsfuldt Forslag. D et har de

ganske iøjnespringende Fordele, at det vil lette Trafiken

fra den vestre til den ostre Side af Frederiksberg Bakke

betydeligt, samtidig med at det vil gøre Frederiksberg

4 0