280 / 286
men man ved, at der var en meget stor Sal, som
blev brugt til vigtige Moder og Forsamlinger; her
blev for Eksempel de kongelige Retterting holdt.
1 denne samme Sal blev der sluttet en Fred meb
lem
Valdemar Atterdag
og I lansestederne, det var
1346. Salen blev ogsaa Vidne til
Christian den
Andens
ydmyge Undskyldning til en Biskop, som
han havde lagt sig ud med.
Men Klosteret og det Liv, der levedes herinde,
blev brat og voldsomt forbi under Revolten i
1330. Det blev droje Dage for de Munke, som
kom til at bære det Had og Raseri, som Borgerne
havde sparet sammen gennem lange Tider.
En Episode i Graabrodre Torvs Historie var
nu til Ende, og der begyndte en ny. Gennem et
lille Hundrede Aar efter Klosterets Nedlæggelse
benyttede man dels noget af det gamle og dels
byggede man nye I luse paa Tomten. Omkring
1620, altsaa paa Christian den Fjerdes Tid, eje*
des det store Kompleks af en driftig Købmand,
som hed
Johan Braem;
han havde tjent sin Fors
mue ved nordlandsk Handel og Fiskeri. Af denne
Mand kobte
Corfitz Ulfeldt
Gaarden i 1637. UF
feldt ejede mange Gaarde omkring i Landet, og
han havde i Stilhed faaet samlet sig saa meget
Gods og Rigdom, at det er som et Æventvr at
læse om. f Aaret efter Christian den Fjerdes
Død, i 1649, lod Ulfeldt sin Gaard paa Graa«
brødre Torv fuldstændig ombygge, og den blev ef«
ter Tidens Forhold en overordentlig prægtig ResF
dens. Det er jo godt kendt, hvorledes det siden
hen kom til at gaa Corfitz Ulfeldt. I 1663 afsagde
Højesteret den Dom over ham, at en af hans
Gaarde, nemlig den her i København, skulde ned*
brydes, og siden skulde der paa Tomten af Gaar«
den opstilles en Pyramide, som med indhugget
Skrift meddelte Samtid og Eftertid,
hvorfor der var gaaet saaledes frem
imod ham.
Et Aars Tid efter blev der paa
Pladsen opstillet en slank Pyra«
mide med Indskrift paa Fodstyk«
ket, og hele dette Arrangement
stod loftet tilvejrs paa Granittrin.
Dette Stenmonument blev en Del
odelagt under Ildebranden 1728,
men det blev igen delvis fornyet
og saa stillet op igen, og forst for
netop I lundrede Aar siden blev det
fjernet fra Torvet. Pyramiden er
nu opstillet i Nationalmuseets
Monumentgaard.
Allerede tidligt i Christian den Fjerdes Tid var
hele Karré’en mellem 1Iclligaandskirken og det
nuværende Graabrodre Torv taget i Brug som
Tugthus. Tugthuset havde ligget et Par Aar i
Farvergade, saa blev det flyttet her hen i 1606.
Anstalten var efter den Tids Forhold meget for«
nuftigt indrettet. Der var en Mængde Fagmænd,
der var ansat som Lærere for de unge Mennesker,
som blev indsat i Anstalten. Der blev ogsaa for«
færdiget allehaande Ting, især Toj, Klæde og
Tovværk; det var en yderst nyttig Indretning.
Kongen blev imidlertid opmærksom paa, at de
stakkels forældreløse Born, der var sat ind i An«
stalten, siden hen stadig væk tik at hore, at de
var Tugthuslemmer, og derfor bestemte Kongen,
at Anstalten skulde deles i et Tugthus og et
Børnehus, og der blev beskikket en Foged, som
skulde holde Øje med, at alting gik ordentligt og
retfærdigt til.
De Grunde, som horte til denne Anstalt, og
som nu vedkommer Graabrodre Torv, er altsaa
hele Flusrækken i Flugt med Lovstræde, Torvets
Gadenumre fra 1 til 21; det var Grunde, som
i endnu ældre Tid havde tilhort
Knud Urne
og
Fru
Anne Basse.
Fra Begravelseskapellet ved Flelligaandskirken
førte et smalt Stræde hen til Torvet omtrent ved
Gadenummer 17.
Det fremspringende Parti, Numrene 1 til 11, var
en 75 Alen lang Bindingsværksbygning, hvori der
arbejdede Silkevævere. Den historisk bekendte
Dina Vinhofer's
Stedfader var jo Silkevæver her
i Børnehuset. Der blev ogsaa vævet Lærred i
denne Bygning; det var den Slags, som i „Eras«
mus Montanus“ kaldes Klosterlærred.
1728 gik hele Kvarteret til
Grunde, det laa jo midt i Flamme«
havet. Et Par Aar efter var det
genopbygget, og næsten hele 1lus
rækken med de første ulige Numre
staar den Dag i Dag, som det blev
opført dengang. Af Holbergs Ko
medier faar man at vide, at der
paa Graabrodre Torv, som den
gang hed Ulfeldts Plads, var op«
stillet to Træmære, altsaa to Eks«
emplarer af det kendte Straffered-
skab Træhesten, og der var ogsaa
Udlejning af Portechaiser, det nød
vendige Befordringsmiddel i Paryk«
kernes og Fiskebensskørternes Tid.
3 6