SKIBSMÆGLER-FIRMAET
HOLM & WONSILD
D
e t
er interessant at se, hvor
Typerne
skifter ned igennem Tiderne. For et Aar-
hundrede siden var det
Groshandleren,
som var Skibsreder — ja, Ingen kunde
overhovedet blive »indskreven« som Medlem af Grosserer-Societetet, naar han ikke
ejede »Skibe eller Skibsparter«. Og Mægleren, Skibsmægleren, med sine Kravestøvler
og Pisk i Nakken, var i Sammenligning dermed en ganske subaltern Person, der
paa Børsen ikkun turde møde med blottet Hoved, medens Købmanden som en
anden Grande af Spanien ostentativt beholdt sin Hat paa i Mercurii Nærværelse
alias
i selve Børssalen — en Skik, der endnu er bevaret paa de fleste Børser Ver
den rundt som symbolsk Tegn paa Selvstændighed og optaget Travlhed!
Og naar saa Mæglerne, der den Gang kun daarlig tjente til Brødet ved deres
»Mægling«, forsøgte sig paa egen Haand — saaledes i 1790, da de solgte flere Lad
ninger Kul og Sild for egen Hegning — var Magistraten strax over dem, eller Gros
sisterne straffede dem med ligefrem Boycotting.
Forordningen af 22. December 1808 gav Skibsmægleren Monopol paa Klarerin
gen og fæstnede for saa vidt lians Stilling. Men først i vor Tid er selve
Typen
bleven
en anden, vidt og væsens-forskellig fra den fjerne Fortids: den storstilede
Befragter,
Forretningsføreren
i det moderne Fragtdamper-Selskab.
Mægler-Firmaet H o lm & W o ns ild er just et glimrende Exempel herpaa.
1878 startedes det af Ulrik Holm og Wonsild som rent Skibsmægler-Foretagende,
dog at man ej alene paatog sig alskens Klarering af Skibe, men navnlig ogsaa fra
første Færd søgte at oparbejde en
Befragtnings-
Forretning. Som Specialitet i saa
Henseende valgte man T ræ la s t, og saa energisk blev Sagen greben an, at man i den
første halve Snes Aar saa at sige beherskede denne
Trade
helt og holdent. Det var
især de i Sverige og Finland hjemmehørende Sejlskibe, Skonnerter, Brigger og Barker,
som Firmaet fragtede fra Botten til Østersøhavne — og den Dag i Dag er endnu i
største Omfang disse Befragtninger paa Holm & Wonsilds Hænder og danner lige
frem et Departement for sig i den udstrakte Forretning.
Men efterhaanden som Aarene gik, blev det mer og mer klart, at skulde der
for Alvor følges med Tiden, blev den tidligere Kamme for snæver — Udviklingen
krævede Optagelsen af nye Felter,
direkte
Deltagelse i den voxende Dampskibsfart!
Firmaet maatte selv have moderne Skibs-Materiel paa sin Haand — og Vejen, der