111 / 207
S U N D O R P H S H U S
nogen tid siden aflagde et besøg hos en af husets nuværende ejere,
viste han mig en kobber-brændespand, som skulle være resterne af
den gamle bryggerkedel.
Efter sin mand, eddikebrygger Thomas Thorsmedens død giftede
Susanna sig med en enkemand Jacob Olsen, hvis kone var blevet
begravet 1 1 dage før Susannas mand. Han var ansat ved toldvæse
net som overvisitør ved det lidet kontor bag Børsen. I 1 7 1 8 ansøger
han om at få det ledigblevne toldskriverembede i København, som
Nikolaj Wivet må give afkald på, da han er blevet udnævnt til
viceborgmester i København, og denne tjeneste »ikke befindes for
eneligt med Toldskrivertjenesten«, men »Kroholdet maa Wivet
beholde paa sin og Konens Livstid«.38 3 1. december 1 7 18 beskikkes
Jacob Olsen som toldskriver ved Københavns Toldbod ved den
udenlandske told og fik 2. september 1735 titel af kommerceråd.
Han døde af gulsot og blev begravet i Bremerholms Kirke 14.
marts 1736.
Den dygtige og energiske Susanna opgav ikke sin eddikefabrika
tion, fordi hun havde giftet sig igen. Fabrikationens størrelse kan
man så nogenlunde danne sig et begreb om, når man ved, at hun
fra Holland indførte 20 fustager rosiner til en samlet vægt af 2055
pund, og at hun bestilte 20 favne avnbøg pr. gang til oplagring på
Kruuses mølle, selv om man ikke ved, over hvor langt et tidsrum
det rakte. Varen var god, den var endda så god, at en senere
eddikefabrikant, urtekræmmer Hans Pay, i Adresse-Avisen nr. 126
i 1 775 averterede »Den Sort Eddike, som forhen haver været meget
søgt hos Sal. Frue Commerce-Raadinde Olsen paa Hiørnet af Bold-
huusgaden og Stranden, bekommes nu i Wagners forhen tilhørende
Gaard ved Gammel Strand No. 9, skraas for Pram-Contoiret, hvor
Botiquen udi Kielderen; den beste Sorte, som til alle Slags Sylt
ning er beqvæm, Potten for 8 Sk. og en Sorte ringere for 6 Sk.
Potten«.39
n i