NFSGrundtvigsLivOgGjerning

353

kunde opvække døde og gjøre levende, eller som om

man nok kunde undvære det levende Kirkesamfund

med Herren og hinanden, naar man kun havde Lov

til at læse og skrive og tale derom! Men desuagtet

er det nu allerede klart, at Fjenden fandt sin Mester

for sig, vist nok ikke i de skriftkloge, men i Herren

ved Gud Faders højre Haand og i Herrens Aand, som

gjør, saa snart han kun aander, al Verdens Aand til

Vind. Ja, det er jo soleklart, at Achitofels Raad er

gjort til Daarlighed, naar blot paa en eneste Plet i

Kristenheden Aanden hviskede til en troende: husk

paa din Daabspagt! Det er den, som Slangen kalder

kun et Stykke af en anstødelig, forældet Liturgi, men

den er, som du jo ser, dog Knuden i Menigheden,

Hjærtet i Livet og da tillige det store, mageløse Vid

nesbyrd fra Slægt til Slægt, om hvad hele Herrens

Folk skal dels forsage, dels tro og bekjende«. — Endnu

blot et Stykke som Prøve dels paa, hvor umiddelbart

personlig han mange Steder udtaler sig, og dels paa

den djærve, i manges Øren, den Gang i alt Fald, skur

rende, men i Virkeligheden malmfulde og ægte folkelige

Tone, der saa tit kommer til Orde i disse Prædikener.

»Saa vidner jeg da herved for min Part, at om jeg aldrig

havde nogen anden Borgen for det guddommelige Ud

spring afTroens Ord og den dertil svarende Guddomskraft

i Naademidlerne, end hvad jeg selv har erfaret, paa mig

selv og med andre under Levnedsløbet og Embeds

førelsen, saa burde det ikke blot være nok for mig til

Bestyrkelse i Troen, men burde lægge en ny Sang i

min Mund til at forkynde, hvor usigelig god Herren er,

Fr. W. H orn: Grundtvigs Liv og Gjerning.