360 / 494
349
saa vel trættes om Trosreglen i den ældste apostoliske
Kirke, som man trættes om Antallet af de apostoliske
Skrifter og deres ældste Læsemaader . . . men hvor
meget man end literærhistorisk kan tvistes om det grund
kristelige, saa er det dog kirkehistorisk og statshistorisk
vist, at den Tro, hvorpaa vi ere døbte, med alt, hvad
vi levende have gjort til udelukkende Vilkaar for Del
agtighed i vort Kirkesamfund — det er den kirkelige
Grundvold hos os, som vi umulig uden at nedbryde
vor egen Kirke kan forandre, saa hvem der vil høre
til os, maa bekjende sig til den Tro, vi ved Daaben
bekjende, og ej fornægte den; maa modtage Nadveren
som Kristi Legeme og Blod og respektere vor hellige
Skrift som en guddommelig Bog, der hverken farer med
Tant eller fører selvmodsigende Lærdom«.
I Avgust 1828 ophørte Maanedsskriftet, hvoraf der
i alt foreligger 13 Bind, og som havde spillet en saa
betydningsfuld Rolle som det Organ, om hvilket Mod
standerne af den herskende Tidsretning, havde samlet
sig, at udkomme. Det havde lige fra første Færd
af været de toneangivende en slem Torn i Øjet, og
.Grundtvig indsaa, at blev det ved, var der Fare
for, at det vilde skille Rudelbach og Lindberg ved
de dem tiltænkte Professorater »og altsaa Danmark
ved dem, og da var Maanedsskriftet vist nok kjøbt
meget for dyrt, og jeg vilde da ønske hellere at have
underskrevet dets Dødsdom end dets Bebudelse«.
Omsider var der ikke andet for end at lade det
gaa ind. Hans Afskedsord til hans to Kampfæller
viser smukt, hvor dybt han følte, hvad de havde været
for ham: »I, som ærlig delte Spotten og Vreden og