358 / 494
»Verdenskrøniken« blev skrevet, afgjort opgivet. »Jeg
og mine Lige«, siger han, »har unægtelig været stær-
,
blinde, da vi med al vor Kjærlighed til fri, kristelig
Granskning over Bibelens Oprindelse, Omfang og
Indhold, med alt vort Had til det døde, aandsfortærende
Bogstavvæsen og med den Bevidsthed, at Bibelen
ingenlunde havde gjort os til Kristne, men at vor kriste
lige Tro havde drevet os til Bibelen og Troens Aand
opladt os Skrifterne, da vi med og trods alt dette
efter gammel Slendrian vilde staa paa Bibelen i Steden
for at lægge den læselig paa Alteret og vilde udlede
Kristendommen af en Bog, som, tager man Bogstaverne
bort, aabenbar kun er et Bind med rene Blade, hvor-
paa enhver kan sk rive , hvad han lyster, o g , lægger
man Bogstaverne sammen uden Aandens Ly s og Troens
L iv , tjener kun til at skabe en snorkende Menighed,
et Tjørnegjærde af Spidsfindigheder, et Isbjærg af
Dogmatiker og en Syndflod af Postiller«. Den Aand,
der vaagnede i ham, da Gjennembruddet skete i
hans Ungdoms Dage, var ganske den samme som
den, der rørte sig i ham nu i hans Manddom, men
han havde nu fundet et ganske anderledes fast og
sikkert Stade, ud fra hvilket han kunde føre sin Kamp
imod Uaanden paa det religiøse Omraade, og hvor han
kunde komme saaledes til R o , at hans Aand ogsaa i
andre Henseender kunde modnes og komme til fuld
Udfoldelse. Nu er hans kristelige Standpunkt afgjort
slaaet fast: »Hvo der nægter det mindste af den kriste
lige Tro eller nægter Daabens Nødvendighed og begges
saliggjørende Kraft, han er mig en Ukristen, hvad Navn
han saa end bærer, og hvem der ytrer Ringeagt for
347