NFSGrundtvigsLivOgGjerning

345

Folk, som et Guds og det evige Livs Ord, men dog

ej havde sørget for, at hans Ord kunde rent og ufor

falsket blive hans troende bekjendt, en saadan Mand

har der enten aldrig levet paa Jorden, eller han har

været forrykt og staar da lige saa lidt til troende

som de stakkels vankundige Fiskere, Toldere og Telt

magere, der paatog sig det Galmandsarbejde at lære

andre, ja alle Fo lk , hvad de selv ikke vidste: Guds

Raad til Syndernes Forladelse«.

I Modsætning til

dette Fornuftkristendommens Standpunkt, hvis Uhold

barhed han saaledes godtgjør med slaaende Klarhed,

hævder han, idet han fastholder den »indlysende

Sandhed«, at Kristendommen er kommen historisk til

os med Paastand om at være en overnaturlig Oplys

ning, at »Kristne kun gjør sig latterlige ved at trættes

om , hvor Kristendommens Grundbegreb findes, thi

har de optaget Kristendommens Grundbegreb i sig,

maa de dog vel vide, hvor de fandt det, og har nu,

som vi ved, alle døbte fundet det i Kirken, da maa

det nødvendig ogsaa udelukkende findes der, hvis det

ikke er grundfalsk, da det jo netop skal gjøre Skils

misse mellem den kristelige Kirke og hele den øvrige

Verden«. For den hellige Skrifts Vedkommende gjør

han gjældende, at da denne »ogsaa findes i Kirken

med det kirkelige Vidnesbyrd, at ikke alene Kristen

dommens Grundbegreb, men al kristelig Sandhed skal

findes deri, saa er* det en følgelig Sag, at kun Kristen

dommens Fjender kan paastaa, enten at Skriften strider

mod Kirkens Grundbegreb, eller at dette ikke, naar

man leder tilbørlig, skulde findes i Skriften, baade ud

trykt og helt igjennem forudsat«. Med Hensyn til