370 / 494
359
falde i hans Lod, blev det til Gjengjæld af den største
Betydning for hans personlige L iv og Udvikling. Han
kom her paa mange Omraader til at staa over for stærke
aandelige Modsætninger, der brødes, og Forholdene var
i det hele taget større og friere. Skjønt han arbejdede
utrættelig paa det, han var kommen der -over for, stu
derede, afskrev Haandskrifter o. s. v., følger det af sig
selv, at en saa aandelig bevæget Mand ikke kunde andet
end benytte Lejligheden til at drive sit Bekjendtskab ikke
blot med Sproget, men ogsaa med Folket saa vidt som
muligt, og dette førte til, at hans Synskreds udvidedes,
og hans Blik aabnedes for mangt og meget, som før
kun havde staaet dunkelt for ham. Han blev i disse
Aar »uhyre praktisk«, som han siger i et Brev til Inge
mann. »I England«, hedder det i Kirkespejlet, »lærte
jeg først i Henseende til Frihed som til alt menneske
ligt at lægge hele Vægten paa Virkeligheden med dyb
Foragt for det tomme Skin og for Penneslikkeriet og
Bogormevæsenet i alle Retninger, thi vel fandt jeg ingen
lunde Engelskmændene fri for alt dette, men jeg fandt
hos dem Livet og Døden ved Siden ad hinanden: Livet
overalt, hvor man stræbte frit at benytte Livskræfterne,
og Døden overalt, hvor man pinte det levende til Ære
for det døde«. Skjønt han saaledes i disse Aar »rent
syntes at have glemt den fortvivlede Kirkesag«, blev
de i Virkeligheden den bedste Forberedelse til ret at
tage fat paa den saa vel som til hele den i mange
Forhold indgribende Virksomhed, han i den sidste Halv
del af sit L iv skulde udfolde.
Der kom i saa Henseende et andet betydningsfuldt
Moment til. Han læste selv med sine Børn, og Søn-