3 6 3
noget af det, de søgte, var Pastor Siemonsen ved den
tyske Frederiks Kirke paa Kristianshavn. Han havde
fra Januar 1829 en Gang om Maaneden holdt »Missions-
og Bibeltimer«, hvori en enkelt af Grundtvigs Venner
deltog.
I Avgust 18 31 tog Siemonsen sin A fsked ;
fra den 5te Oktober afholdt han efter Opfordring af
tidligere Tilhørere ugentlig en Times Bibellæsning, og
efter at Kalkbrænderiforsamlingerne var komne i Gang,
prædikede Siemonsen jævnlig der.
I 1829, da Sognepræsten ved Frederiks Kirke døde,
kom det Rygte ud, at den tyske Menighed skulde ned
lægges, og den Tanke kom da strax op, at søge at
faa denne Kirke overladt for at kunne samle sig der
som en fri Menighed med Grundtvig som Præst. Grundt
vig var villig til at gaa med hertil, men Englandsrejserne
kom imellem, og Sagen blev stillet i Bero, til han kom
hjem i 18 3 1. Just i de samme Dage havde Lindberg og
Siemonsen mødtes i deres Følelse af Tidens kirkelige
Tryk, og Kalkbrænderiforsamlingerne tog deres Begyn
delse. Da nogle Medlemmer af den tyske Menighed,
som savnede Siemonsen som deres Præst, hørte om
Grundtvigs Venners Hensigt at ville ansøge om Tilladelse
til at danne en Frimenighed, fik de L y st til at gjøre
det samme, og 160 Familiefædre og ugifte Personer
over Myndighedsalderen enedes da om et Andragende,
som Lindberg forfattede, og som blev indgivet til Kongen
sidst i November. Andragendet gik ud paa at opnaa
Tilladelse til at danne en fri dansk-tysk Menighed med
Grundtvig og Siemonsen som Præster »uden Bekost
ning eller nogen Besværing for Staten«. Begjæringen
motiveredes ved, at »vort Kirkesamfund er for længe