375 / 494
3 6 4
siden opløst med de P ræ ster, der prædike et andet
Evangelium, forrette Sakramenterne, undervise og kon
firmere anderledes, end vor Børnelærdom tilholder«.
Om Grundtvig hedder det, at »alene det Ønske at faa
ham til Præst borger hele Danmark, at intet Samfund
kunde staa i et hjærteligere Forhold baade til den lu
therske Kirketro og det danske Folk«. Ansøgningen
ledsagedes af Erklæringer fra Grundtvig og Siemonsen.
Den først nævnte udtalte, at efter den Erfaring, han
havde gjort i fem og tyve Skribentaar og i tyve Em-
bedsaar, var en kirkelig Skilsmisse imellem de gammel
dags Lutheraner og de nymodens uundgaaelig nødven
dig saa vel for den borgerlige Enigheds og fri Viden
skabeligheds som for den kristelige Samvittighedsfri
heds og den menneskelige Ærligheds Skyld.
»Jeg
skjønner da ikke rettere«, hedder det, »end at Skils
missen sker paa den lempeligste Maade, naar det til
lades de Præster, hvis Samvittighed ikke længer tillader
dem at beklæde Embeder i Statskirken, at gaa ud deraf
med deres, mange eller faa, Tilhørere«. Han og hans
Tilhørere »høre ingenlunde til dem, der ere misfornøjede
med den danske Statskirkes indvortes og udvortes For
hold, saaledes som den ved Grundloven, Landsloven .og
Ritualet er bestemt, men høre tvært imod til dem, der
med alt dette er inderlig vel fornøjede, og hvad mig i
Særdeleshed angaar, er det alle vitterligt, at jeg i mere
end 20 Aar med Haand og Mund og Pen har arbejdet
paa at bringe Statskirken tilbage til den tabte Lighed
med Lovens Forskrifter og vore symbolske Bøgers klare
Ord. Da nu desuagtet Omstændighederne saa sælsomt
har indviklet sig, at netop vi maa bede om Tilladelse