NFSGrundtvigsLivOgGjerning

3 6 9

med det Livets Brød, som kom ned af Himlen, og

samles for at opbygges til ægte, rette Mennesker i

Guds Billede, til Fornyelse efter hans Billede, som

skabte os, da vil Gud lade det lykkes, og sandelig, jeg

tror ikke heller, mange i vort Land vil misunde os en

saadan billig, uskadelig, uskyldig og selv for det almin

delige gavnlig og velgjørende Frihed«.

Tilstrømningen hin Søndag var saa stor, at Hun

dreder af Mennesker maatte vende om uden at kunne

faa Plads, og der var saa mange der inde, at »Heden

og Trængselen var frygtelig«, efter hvad et Øjenvidne

siger. Det var klart nok, at, efter at Grundtvig havde

taget Sagen i sin Haand, var Lindbergs Lejlighed for

lille, og hertil kom, at Grundtvig ønskede at henlægge

sin Virksomhed som Ordets Forkynder til Kristians-

havn, hvortil han i saa mange Aar havde været knyttet.

Der blev da lejet et rummeligt Loft tæt ved PVederiks-

kirken; det blev forsynet med Bænke og Prædikestol,

og alt var i Orden til at tages i Brug Fastelavnssøndag

den 4de Marts. Men forinden tog Sagen en ny Ven

ding, ved at Politiet lagde sig imellem.

Kancellipræsident Stemann havde, som vi have

set, over for Grundtvig udtalt sig temmelig haanlig om

de gudelige Forsamlinger, men Politiet havde i Virkelig

heden længe holdt Øje med dem. Den tredje Søndag, man

samledes paa Kalkbrænderiet, optraadte en theologisk

Student Cl. Chr. Harmsen der ude — han fik for øvrigt

kun Lov til at tale den ene Gang — og angreb med

Navns Nævnelse i haarde og uskaansomme Udtryk ad

skillige af de lcjøbenhavnske Præster som den kriste

lige Sandheds Modstandere. Denne Taktløshed vakte

Fr. W . H orn: Grundtvigs Liv og Gjerning.