NFSGrundtvigsLivOgGjerning

3 72

sig saa stærkt med at faa denne Sag fra Haanden, at

Politidirektøren ved at standse Adresseavisens T ryk

ning Fredag Aften naaede at faa Grundtvigs Navn med

blandt Prædikanterne »uden at tænke paa, hvilken

Triumf det i Grunden var for den ærgerlige Præst«.1)

Fastelavnssøndag den 4de Marts 1832 holdt Grundt

vig sin første Prædiken i Frederikskirken, og her »for

kyndte han i syv Aar Evangelium saa frit som nogen

Lærer i Aposteltiden«. Han var glad over den Ven

ding, Sagen havde taget, thi, som han skrev til Busck,

»du ved, og Herren ved endnu bedre, at jeg ønsker

ikke at komme et Haarsbred længere fra Statskirken,

end Troens Sikkerhed og Ordets Virksomhed kræver«,

men det følger af sig selv, at det alligevel var Træng-

selsaar for ham, ikke blot fordi det faldt ham vanske

ligt at leve med Kone og Børn i Hovedstaden, men

først og fremmest, fordi det »faldt mig saa vel »om mine

troende Tilhørere tungt at være Sakramenternes rette

Brug berøvede og selv ved List, jeg ved ikke af hvem,

at være bundne til den aandløse, saa kaldte evangeliske

Salmebog. Men det var dog langt fra at være ufrugt-

bare Aar, thi min Stilling var apostolisk nok til at be

vise, jeg talte kun, fordi jeg troede; min fri Prædiken

og Lindbergs nordiske Kirketidende, som jeg med Lyst

understøttede, banede aabenbar Vej for den ny Be

tragtning af den levende Kirkegrund og den kirkelige

Frihed«1

1) Se om hele denne Sag Fr. Nygaard: N. F. S. Grundtvigs Stilling

til en Udtrædelse af Statskirken og „Kalkbrænderi-Forsam

lingerne“, historisk oplyst; Helvegs og Kochs Kirkehistorier

samt Kirkespejlet.