![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0383.jpg)
3 72
sig saa stærkt med at faa denne Sag fra Haanden, at
Politidirektøren ved at standse Adresseavisens T ryk
ning Fredag Aften naaede at faa Grundtvigs Navn med
blandt Prædikanterne »uden at tænke paa, hvilken
Triumf det i Grunden var for den ærgerlige Præst«.1)
Fastelavnssøndag den 4de Marts 1832 holdt Grundt
vig sin første Prædiken i Frederikskirken, og her »for
kyndte han i syv Aar Evangelium saa frit som nogen
Lærer i Aposteltiden«. Han var glad over den Ven
ding, Sagen havde taget, thi, som han skrev til Busck,
»du ved, og Herren ved endnu bedre, at jeg ønsker
ikke at komme et Haarsbred længere fra Statskirken,
end Troens Sikkerhed og Ordets Virksomhed kræver«,
men det følger af sig selv, at det alligevel var Træng-
selsaar for ham, ikke blot fordi det faldt ham vanske
ligt at leve med Kone og Børn i Hovedstaden, men
først og fremmest, fordi det »faldt mig saa vel »om mine
troende Tilhørere tungt at være Sakramenternes rette
Brug berøvede og selv ved List, jeg ved ikke af hvem,
at være bundne til den aandløse, saa kaldte evangeliske
Salmebog. Men det var dog langt fra at være ufrugt-
bare Aar, thi min Stilling var apostolisk nok til at be
vise, jeg talte kun, fordi jeg troede; min fri Prædiken
og Lindbergs nordiske Kirketidende, som jeg med Lyst
understøttede, banede aabenbar Vej for den ny Be
tragtning af den levende Kirkegrund og den kirkelige
Frihed«1
1) Se om hele denne Sag Fr. Nygaard: N. F. S. Grundtvigs Stilling
til en Udtrædelse af Statskirken og „Kalkbrænderi-Forsam
lingerne“, historisk oplyst; Helvegs og Kochs Kirkehistorier
samt Kirkespejlet.