421 / 494
4
io
sters Tilskyndelse blev der i 1842 nedsat en Kommis
sion, der skulde udarbejde et Tillæg til den evangeliske
Salmebog, og Mynster indleverede et saadant Udkast,
der skulde afhjælpe Manglerne ved den gamle Salme
bog. Imod dette Udkast, der kom frem som »Tillæg
til evangelisk-kristelig Salmebog« 1845 »til Brug for de
Menigheder, der maatte ønske at afbenytte det«, rejste
der sig en stærk Modstand, særlig fra den Grundtvigske
Kreds’ Side, men for øvrigt ogsaa fra adskillige andre.
Mynster havde holdt sig alt for tæt til det gamle Spor
og navnlig saa godt som ganske overset Grundtvigs
Existens som Salmedigter. Kjøbenhavns Præstekon-
vent nedsatte da i Begyndelsen af 1844 et Udvalg,
som Grundtvig kom i Spidsen for, og som skulde ud
arbejde en helt ny Salmebog, og ved Juletid samme
Aar udkom der et Hefte »Kirkesalmer udgivne til
Prøve«. Dette Hefte, i hvilket de Grundtvigske Salmer
indtog deres berettigede Plads, men heller ikke mere,
blev modtaget med almindelig Tilfredshed ikke blot i
den Grundtvigske Kreds, og det tegnede virkelig til,
at der skulde komme en i alle Maader tilfredsstillende
Salmebog ud af Udvalgets Arbejde. Enigheden varede
imidlertid ikke længe. Hvad der er foregaaet, maa vi
lade være usagt; Mynster fortæller, at »Konventets og
Komiteens øvrige Medlemmer bleve kjede af Forhand
lingerne med Grundtvig«.
Faktum er, at Konventet
forkastede Prøveheftet et Aar efter, at det var ud
kommet.
Mynsters Tillæg gik altsaa foreløbig af med
Sejren; vilde man ikke nøjes med den evangeliske
Salmebog, kunde man bruge det. I Vartov Kirke blev
der imidlertid gjort Begyndelsen til Indførelsen af en