422 / 494
4 i i
friere og for Menigheden mere tiltalende Salmesang,
idet der første Juledag 1845 blev omdelt og sunget et
Aftryk af »Et Barn er født i Betlehem«, hvortil senere
sluttede sig en anselig, stadig voxende Række af
»Festsalmer«.
Trangen til en ny Salmebog var saa
stor og føltes saa almindelig, at endnu samme Aar,
som Kjøbenhavns Præstekonvent havde ladet Sagen
falde, tog Roskilde Konvent den op. I 1852 var den
nu almindelige Salmebog færdig fra Konventets Side,
og efter at Ingemann havde gjennemset den og lagt
sidste Haand paa Værket, blev den i 1855 avtoriseret
alle Vegne, hvor Præst og Menighed maatte enes derom.
Med Hensyn til de Grundtvigske Salmer har Ingemann
langt fra været heldig med den Bearbejdelse, han paa
mange Punkter har underkastet dem. Vil man kjende
Grundtvig som Salmedigter i hele hans Ejendomme
lighed, maa man holde sig til »Sangværket«.
Den 20de Januar 1848 døde Kristian den ottende,
og den 23de Oktober traadte den grundlovgivende
Forsamling sammen.
Grundtvig var Medlem af den,
valgt for Præstø Amts fjerde Valgdistrikt, men allerede
forinden var han sammen med Kjøbenhavns øvrige
Præster optraadt for at værne om Kirkens Stilling til
Staten i Anledning af den forestaaende Forfatningsfor
andring. Kirkeministeren, Monrad, udsendte i Maj 1848
et Cirkulære til Landets Gejstlighed, hvori han udtalte,
at der »efter hans Mening burde sammenkaldes en
Kirken repræsenterende Forsamling, for hvilken For
slagene til den fundamentale Ordning af Kirkens An
liggender kunne forelægges, inden derom toges nogen,
endelig Bestemmelse«. Det var efter hans Skjøn uden