428 / 494
4i7
var det, man baade dybest maatte føle Savnet hidtil
af en saadan dansk-folkelig Højskole og varmest føle
Ønsket om en saadan folkelig Oplysningsanstalt for
Fremtiden«. »Det er et Folkeønske«, sagde han, »og
det vil blive et Folkeønske, til det opfyldes«.
Den stort anlagte Plan om en folkelig Højskole i
Sorø*) kom altsaa ikke til Udførelse, men Højskole
sagen døde, som bekjendt, ikke for det; den blev blot
tvungen over i et andet Spor, nødt til at arbejde sig
frem ad privat Vej. D et har sine uheldige, men ogsaa
sine gode Sider, og at Sagen virkelig, som Grundtvig
sagde, bæres af et Folkeønske, derom vidner aldeles
umiskjendelig den store Mængde Højskoler, der efter-
haanden have rejst sig rundt om i hele Landet. I
1853, da Grundtvig blev 70 Aar, grundlagdes den
*) „Efter et Udkast, jeg mindes at have set“, fortæller N. Lindberg
i „Grundtvigs politiske Stade“, — „det var skrevet med J. C.
Lindbergs Haand, men sagtens efter Opgivelse af eller Samraad
med Grundtvig — var Lærernes Antal sat til omtrent
30
; efter
dette vilde Mathematik og Naturvidenskab blive endog temmelig
stærkt repræsenterede, skjønt Grundtvig som bekjendt ikke havde
stort til overs for disse Videnskaber. Skjønt det skulde være en
fuldstændig fri Sag for hver enkelt, hvor længe han vilde blive
ved Skolen, tænkte Grundtvig sig dog et toaarigt Ophold som
nødvendigt eller dog ønskeligt, for at den fulde Nytte skulde
kunne høstes af Undervisningen“.
Det har utvivlsomt været
Kristian den ottendes Mening, at Grundtvig, skjønt han ganske
vist ikke nævnes i Kongebrevet, skulde have Ledelsen af Høj
skolen i Sorø eller i alt Fald øve en væsentlig Indflydelse der-
paa ogsaa i det enkelte saasom ved Valget af Lærere o. dsl.
„En Dag hen paa Efteraaret“ , fortæller Fr. Hammerich i „Et
Levnetsløb“, ,,saa’ Grundtvig op til mig om enSag vedkommende
Sorø. Han spurgte mig, om jeg vilde overtage Posten som Lærer
i Historie, og talte som den, i hvis Hænder Sagens Ordning i
det mindste til Dels var lagt“.
Fr. W. Horn: Grundtvigs Liv og Gjerning.
27