423 / 494
4 1 2
Betydning, om den paatænkte Synode afholdtes før
eller efter Rigsforsamlingen, men herimod nedlagde
Kjøbenhavns og senere ogsaa Roskilde Præstekonvent
bestemt Indsigelse og krævede en kirkelig Forsamling
sammenkaldt før Rigsforsamlingen. D et skete ikke,
o g paa den grundlovgivende Forsamling, der som be-
kjendt vedtog, at »Folkekirkens Forfatning ordnes ved
Lov«, forkastedes Forslaget om, at der i Grundloven
skulde optages en Bestemmelse om, at et Kirkemødes
Betænkning forinden skulde høres.
D et følger af sig selv, at Grundtvig saa vel i den
grundlovgivende Forsamling som senere paa Rigs
dagen — han havde næsten stadigt Sæde paa de ni
første Rigsdage, og valgtes 1866 til Landsthingsmand
til den overordentlige Rigsdag — var en ivrig Tals
mand for kirkelig Frihed.
Vi kunne ikke her i det
enkelte følge denne Side af hans Virksomhed, som for
øvrigt i det hele taget heller ikke fik stor umiddelbar
Indflydelse paa Sagernes Gang, hvorimod hans stor-
slaaede Veltalenhed ved mange Lejligheder kom til at
virke æggende og beaandende og saaledes middelbart blev
bestemmende, selv om man ikke i det enkelte fulgte hans
ofte upraktiske Forslag. Først og fremmest laa natur
ligvis Spørgsmaalet om Sognebaandets Løsning ham paa
Sinde, og i det vandt han sin største Sejr paa Tinge.
D ef var allerede paa Tale i Rigsforsamlingen, men her
vedtoges det, at der intet skulde optages derom i
Grundloven. I 1855 kronedes imidlertid hans ihærdige
Bestræbelser med Held, idet Loven om Løsning af
Sognebaadet, der var foreslaaet af Hall, blev vedtaget
og fik kongelig Stadfæstelse d. 4de April i det nævnte