442 / 494
4 3 i
undring lige fra det første Øjeblik, ja gjort det, baade
naar den vandt, og haar den veg, gjort det, baade naar
den fik Lov til at røre sin Ungdomskraft, og naar den
var nødt til at hvile og tære paa Kraften, men glæde
lig kunde Folkerøsten dog ikke kalde denne blodige,
farlige, haardnakkede Kamp, ikke kalde den glædelig
for det danske Folk som et Helt, saa længe en Del af
dette danske Folk sukkede og trællede under Fjendens
Aag, nej, først nu er det, da Sejren er vunden dér,
hvor Slaget maatte staa, midt i Sønderjylland, nu, da
vor sejrrige Hær har plantet Danebrog paa Danevirke
til at staa der, med Guds Hjælp ikke blot urokket,
men ogsaa skyggefuld og grødefuld med Fredens Frugt
udspringende af Sejrens Blomst. Nu er det ikke blot
bevist, at Nordens Helteaand svæver lige saa tæt over
Isserne paa Nordens Slette som paa Nordens Bjærge,
men nu har det ogsaa vist sig, at Danmarks Lykke
som Himlens Gave smiler til os, tilsmiler Folket og
Hæren, deres Kamp og deres Opofrelse sin Velsignelse.
Nu kan det siges med Sandhed, at det er baade højligt
og glædeligt, Danehæren har gjort sig fortjent af
Fædernelandet, og jeg tør lægge til, det er sjældent,
at der har været saa gjennemgribende Sandhed i en
Folkerøst, der takkede Hæren for Sejervindinger, sjæl
dent, at der har været saa gjennemgribende Sandhed
deri som i vores; thi vel ved vi det, ja hele Evropa
ved det jo, at her er ingen af de saa kaldte store Sol
dater, hvis Fjerbuske stikker i Sky, her er ingen af de
verdensberømte Krigsmænd, som synes at kunne lænke
baade Hære og Lykke og Sejr til deres Triumfvogn,
nej, her er det Hæren, Hæren i det hele, store og