NFSGrundtvigsLivOgGjerning

426

Tid, kunde blive endnu skarpere adskilt derfra«, men

ved Siden heraf betegnes det som en Hovedsag for

Foreningen at virke, hvad den kan, til Adspredelse og

Befæstelse af en levende og folkelig dansk Oplysning

i nordisk Aand, især om alt, hvad der angaar Fædre

landet og Folket i det hele, deres Frihed og Velfærd«.

Ogsaa i »Dansk Forening«, der valgte Grundtvig til

sin Formand, virkede han ivrig og med Held ved Tale

og Sang for Udbredelsen af sine Ideer, ligesom han

ogsaa førte deres Sag baade i Vers og Prosa i For- ;

eningens af Frederik Barfod udgivne Ugeblad »Danne

brog«.

Forholdene i Søderjylland laa selvfølgelig Grundt

vig i højeste Grad paa Sinde. Han deltog 1844 i

Folkefesten paa Skamlingsbanken, som han betegner

som »en Højtidsdag for hele Norden«, og hvor han paa

Rejsen »følte til Bunds, at jeg meget for tidlig havde

sørget over, at jeg sagtens kom til at tage Broder

parten af gamle Danmarks Arv og Odel, rørligt og

urørligt Gods med mig i Graven, eftersom jeg nu mær

kede, at der i den yngre Slægt var baade Bejlere og

Medbejlere nok til alt, hvad der er smukt og ædelt,

højt og dybt, aandigt og hjærteligt og efterhaanden

lyst og klart«. I den Tale, han holdt »mellem disse

Banker, hvor Dannebrog vajede baade oppe og nede«,

hedder det, efter at der er mindet om, at »Nordsles

vigeren blev ved at tale Dansk«:

»Derfor, slesvigske

Dannemænd, fuldender standhaftig,

hvad I har kjækt

begyndt! Rejser en Højskole i eders Midte, som er

Skamlingbanken, er Dannemænds Forsamling her, eders

Fædres Storværk og gamle Danmark værdig, en Høj-