NFSGrundtvigsLivOgGjerning

425

Foredrag og sine ypperlige Sange *).

»Danske Sam

fund«, som, da det stiftedes, var noget helt nyt her

hjemme og derfor ogsaa strax vakte nogen Overraskelse

og særlig ikke var vel set i de liberale Kredse, er med

rette bleven betegnet som »Moderen til alle de føl

gende danske Samfund«.

I 1853, da Faren for Hel

staten og Grundlovens Indskrænkning var truende,

stiftedes efter Tilskyndelse af Grundtvig »Dansk For

ening«, der ikke som Samfundet var indskrænket til

Hovedstaden, men skulde omfatte hele Landet. Ind

bydelsen var undertegnet af 50 Mænd, der »selv har

temmelig forskjellige Meninger om mange Ting, som

angaar Rigsdagen, Lovgivningen og i det hele Ordnin

gen af de borgerlige Forhold«. Et af Foreningens

Hovedformaal var rent politisk, nemlig »ved alle lov

lige Midler at møde og med Guds Hjælp at afværge

de Farer, som true det gamle Danmarks Folk og Rige,

og navnlig den nærmeste Fare, som er, at vi skulde

drages ind i fremmede utaalelige Forbindelser, eller at

det dyrekjøbte Sønderjylland i Steden for at knyttes

nærmere til Danmarks Rige, hvortil det hører fra Arilds

J) „Grundtvig udviklede nu“, siger Fr. Hammerich i „Et Levnets

løb“, „den ejendommelig fængslende Maade, hvorpaa han ofte

siden har traadt op. [Den var for øvrigt allerede fuldt udviklet i

Foredragene paa Borchs Kollegium].

Han slaar paa gamle,

længe glemte folkelige Strænge. Det er ikke Digtning, men

heller ikke ligefrem Tiltale. Det spiller i alle Farver, lunefuldt

skjæmtende og i dybeste Alvor, og det rev enhver med, hvis

han var modtagelig for aandelige Indtryk. Mange har dannet

sig efter hans Mønster, i vore Dage kan man høre det efter-

pjattet af dem, der gjærne vil hilses som ægte »folkelige Mænd“.

Men kun enkelte har som Hostrup tilegnet sig det, saa de kunde

udvikle det videre“.