435 / 494
424
anskuelse, skjønt den længe havde været glemt som
de døde i Verden, dog alt i Oldtiden har levende ud
trykt sig i Asamaalet og et tilsvarende Kæmpeliv,
derfor har vi aabenbar begyndt det ny Foreningsværk
fra den eneste rette Side, for saa vidt vi har stræbt at
opvække den højnordiske Livsanskuelse og det til
svarende Kæmpelivs Ihukommelse fra de døde, ligesom
det allerede har vist sig, at for saa vidt som denne Op
vækkelse lykkedes, for saa vidt føltes ogsaa Driften til
og Nødvendigheden af alle de Kæmpeskridt, som skulde
føre til en ægte varig og for det fribaarne Menneskeliv
frugtbar højnordisk Forening«.
Et Hovedarnested for Grundtvigs Ideer om det
nationale blev »Danske Samfund«, der stiftedes i For-
aaret 1839. ^aa Frederik Barfods Tilskyndelse traadte
en Kreds af yngre Mænd sammen — bl. a. P. C.
Kierkegaard, Fr. Hammerich og Orla Lehmann. De
forskjellige politiske Standpunkter vare repræsenterede,
men de samledes alle om det nationale. Maalet var
at vække og fremme Folkelivet, og det skulde nær
mest ske ved Hjælp af det »levende Ord«, Foredrag,
Samtale og Sang. Man henvendte sig til Grundtvig
og bad om hans Raad med Hensyn til Oprettelsen af
et saadant »levende folkeligt Selskab«. Han omgikkes
selv med lignende Tanker, saa han gik strax ind paa
Planen og blev valgt til Selskabets Formand. I en
Række af Aar bidrog dette Samfund væsentlig til at
kalde den nationale Aand til Live, og ikke mindst ud
rettede Grundtvig i saa Henseende ved sine mange
aandfulde, lige saa livlige og morsomme som oplysende