488 / 494
477
nordisk-kristelig, vække og styrke den nordiske Folke-
aand og K ristendommens Aand i uopløselig Forening.
Og denne Dannelse skal væsentlig stø tte sig til det
levende Ord, thi dette »er Livets D atter og Livets
Moder, hvorimod det skrevne Ord er og bliver dødt«.
»Det levende Ord«, den personlige, mundtlige Med
delelse, betegner selve K jæ rnen i Grundtvigs Anskuelse
og ganske særlig paa det religiøse Omraade, hvor den
personlige »Tro« og Bekjendelsen af den betones stæ rkt
i M odsæ tning til »Læren«. Vi have set, hvorledes den
Anskuelse, a t »Herrens eget næ rvæ rende Ord«, T ro s
ordet, der i K raft af Pinseunderet lyder paa Moders-
maalet som den troende Menigheds Bekjendelse, bliver
bestemm ende for sand K ristendom , klarede sig for
Grundtvig om trent samtidig med, at Striden med Clau
sen brød ud.
D e t betegnes som »en aldeles tom
Overtro, at den ægte oprindelige K ristendom skal kunne
findes i en Bog, som ikke var til fra Begyndelsen, og
som i alle H enseender er et Tvistens Æble«, hvor
imod »Herrens eget mundtlige Ord ved hans Indstiftelser
i d e t hele og hele den kristne Menigheds mundtlige
T rosbekjendelse ved D aaben i Særdeleshed er det
eneste baade almengyldige, udtrykkelige og levende
V idnesbyrd, hvorigjennem den kristne T ro og Kristi
Aand kan meddeles og forplantes«. T rosordet, det i
Modsæ tning til al apostolisk og efterapostolisk Skrift
levende V idnesbyrd, bliver den R ettesno r, hvorefter
Skriften efter Grundtvigs Opfattelse bliver at udlægge.
Flvad man end mener om Grundtvigs »Opdagelse« af
det Ord, der, som udgaaet fra Herrens egen Mund,
skal levendegjøre hans K irke — og dens Berettigelse