NFSGrundtvigsLivOgGjerning

473

som theologisk Dogme er jo bleven stæ rk t bekæm

p e t — , Sømm et er ram t paa Hovedet, naar en af hans

Disciple har udtalt, at hans K atekismus »lader sig skrive

i tre smaa Paragrafer: i) A a n d er M agt;

) Aand

aabenbarer sig kun i O r d e t ;

) A and virker kun i

F r i h e d « , og for Anerkjend elsen af disse Paragrafer ikke

blot paa Kirkens, men ogsaa paa alle andre Samfunds-

om raader har ingen kæm pet ihærdigere og med større

Frem gang end Grundtvig. Han er en af Aandens Stor-

mænd, over for hvem al smaalig K ritik er magtesløs,

og for hvem selv den, der i dybere F o rstand føler sig

i Uoverensstemmelse med ham, bøjer sig i Erkjendelse

af, hvor mægtig han har ført sin T id frem i Aand og

Sandhed.

I den Bevægelse, han har vakt, har der

ganske vist ogsaa blandet sig uheldsvangre Elementer,

der have deres R od i Misforstaaelse, blind Beundring

og Egennytte. De kunne maaske til en T id kaste

Skygge over d et gode, han har kald t til Live, men

hans rige, saa mangesidige og dog saa sam lede V irk

somhed i Aandens T jeneste har allerede baaret og skal

uden Tvivl ogsaa i F rem tiden bæ re herlig Frugt.

A t Grundtvig var en ualmindelig genial Mand,

derom turde vel alle væ re enige, hvorledes de end i

det enkelte stille sig til ham, og ligeledes om, at hans

Geni var afgjort poetisk. A lt formede sig for ham i

store poetiske Syner og krævede at faa poetisk U d

tryk. Hvad enten det er Troens, Historiens eller Fo lke

lighedens Sag, han fører, bestandig bæ rer han Poesien

i sig, hvad enten han taler i P rosa eller paa Vers,

bestandig er det en D igter, man har for sig. Men det