483 / 494
4 7 2
antydede A nskuelse stadfæ stet, ligesom Analogien med
det enkelte Individ, der fører sit eget ejendommelige
Liv og har sine særlige D rifter og A nlæg saa vel som
sin særlige Opgave i Verden, der giver d e tte dets Præg,
her træ d er frem. Medens saaledes H ovedtanken i H e
bræ ernes L iv var Forestillingen om den levende Gud,
var Stats- eller Borgerlivet det bestemm ende for G ræ
kerne og Soldaterlivet det fremherskende E lem ent i
Romerfolkets L ev n ed slø b ; det giver dem som Helheder
deres Sæ rpræg, og inden for hvert af dem lader den
antydede T redeling sig paavise. H ebræ ernes Ungdom s
tid eller Fantasialder falder saaledes i Patriarkernes
Dage, medens deres Følelses- og D aadstid stræ kker sig
fra Moses til Salomon, med hvem F o rstandstiden tager
sin Begyndelse, o. s. v.
U d fra denne Anskuelse b e trag ter G rundtvig nu
Nordboerne, som i visse Maader et M odstykke til
G ræ kerne, for saa vidt han hos disse finder den men
neskelige- A ands indadgaaende hos hine dens udad-
gaaende Drift fremherskende.
G rækerne leve for at
udvikle deres Kræfter, N ordboerne for at bruge dem.
G runden til denne Modsæ tning ser han i, at G rækerne
tilhørte M enneskeslægtens Ynglings- eller Fantasialder,
medens Nordboerne levede i dens M iddelalder eller
Følelsestid. Medens hine kun havde det Maal at nyde
L ivet og udvikle dets K ræ fter i den stø rst mulige Fylde
i alle Retninger og derfor først og fremmest søgte
Skjønhed og Harmoni, laa d et næ rm est for Nordboen
at bruge sine K ræfter, som de var, og medens G ræ
keren væsentlig nød Livet, kom Nordboen væsentlig
til at væ rne om det i stadig Kamp.
G rækeren kan