481 / 494
470
Aand, 'd e r fra første Fæ rd af er bleven nedlagt i det,
og som d e t maa blive tro, om d e t ikke skal gaa na
tionalt til G ru n d e , og for K ristendomm en som den
eneste Vej til Salighed. E t i højeste F o rstand kristent
og nordisk Folk i Norden var det Ideal, der foresvævede
ham i al hans Fæ rd, og hans literæ re V irksomhed gaar
fra først til sidst med stigende Inderlighed og S tyrke
ud paa a t klare d e tte Ideal og føre d e t ud i Livet.
N aar vi i K o rthed ville forsøge at gjøre R ede for,
hvorledes Grundtvigs Syn paa T ilværelsen udfolder sig
p aa de forskjellige Om raader og bliver bestemm ende
for den Opfattelse, han gjør gjæ ldende inden for disse,
bør vi først vende os til hans ejendommelige B etrag t
ning af H istorien, hvor den inderlige Forening af et
poetisk og e t filosofisk Element, der var fremherskende
i hans P roduktion som H elhed betrag tet, for saa vidt
træ d er os klarest i Møde, som disse to E lem enter her
om trent holde hinanden S tangen, medens paa andre
Om raader snart d et ene og snart det andet af dem har
Overvægten. Til Grund for hans historiske Anskuelse
ligger den Paastand, a t Menneskehedens saa vel som
d et enkelte Folks Levnedsløb ligner d et enkelte Men
neskes, idet det har sin Barndom, Ungdom , Manddom
og A lderdom . Denne Sæ tning kommer hos Grundtvig
ikke frem som e t aandrigt Billede, men er for ham
Forudsæ tningen for Fo rstaaelsen af Begivenhedernes
Sammenhæng og Betydning, Nøglen til H istorien i det
hele og i det enkelte.
Som Ungdommen i Individets
Liv er optagen af D rømme og Planer for Frem tiden,
medens Manddommen er Handlingens og A lderdommen
Erindringens og Betragtningens Tid, saaledes a t Men