478 / 494
467
kæm pet for som Yngling og Mand, ja i sin høje Alder,
lykkedes.
Hans Dygtighed og Iver vandt paa hans
gamle D age større og større Anerkjendelse, hvad og-
saa denne D ag bæ rer V idnesbyrd om. Herren gav ham
i et fredeligt Hjem at kunne nyde Alderdommens Ro
— velsignede væ re de, som bidroge dertil! — og for
undte ham at kunne forkynde sin kjæ re Herres Evan
gelium endnu Dagen før sin Død, og han fritog ham
for haard Kamp med den sidste Fjende. Han er død,
men han lever og vil sikkert leve længe i en æ ret og
dyrebar Ihukomm else«.
V ed hans Grav lød bl. a. ogsaa de dejlige Vers
af H o s tru p :
K im e r, I K lo k k e r! n u sluktes en Sol over M ulde,
læ nge d en kæ m ped m od M ørk et m ed Straalerne fulde,
sildig den sank,
stor i sin N ed g an g og blank.
Æ re n er G uds i d e t høje!
D agen den signede, som han h a r prist, m ens det skum red,
lyse nu over hans Støv, naar det læ nge h ar slum ret,
fatte hans V æ rk,
voxe sig so lklar og stæ rk!
Æ re n er G uds i d et høje!
30*