480 / 494
469
vække den til kraftigt og daadrigt Liv, og disse to
T anker smelte saa paa den ejendommeligste Maade
sammen i hans Syn paa den betydningsfulde Stilling,
der efter hans Opfattelse er tildelt Kristenfolket i Nor
den i K ristenhedens Udvikling i det hele. De for-
skjellige F a se r i hans aandelige Levnedsløb betegne en
stadig U ddyben af denne Grundanskuelse, lige fra han
samtidig re n t digterisk gribes af den nordiske Oldtids
S torhed og K ristendommens Sandhed, til han staar som
den, for hvem d et digteriske Syn er blevet til en L ivs
tanke, som han sæ tte r al sin Evne ind paa at føre ud
i V irkeligheden p aa alle Omraader, en Udvikling, der
førte ham igjennem mangehaande Kamp og Strid til
den i saa mange R etninger reformatoriske Virksomhed,
han kom til at udfolde.
Kun ud fra dette Synspunkt
lader denne saa m angeartede Produktion sig overhovedet
forstaa, men ud fra det falder der ogsaa et Lys over
d e n , der i en sjælden Grad viser Sammenhængen
imellem de enkelte Momenter i den.
Hvad enten
Grundtvig gransker i Nordens Mythologi og Oldtids
historie, eller han fordyber sig i Studiet af Verdens
historien — og i begge Henseender granskede han saa
dybt som nogen V idenskabsmand — , hvad enten han
polemisk vender sig imod Aandløsheden i sin Tids
Gudsforhold, eller han udvikler sin ejendommelige
kirkelige Anskuelse, hvad enten han synger Salmer
eller fædrelandske Sange, hvad enten han skriver Skole
bøger eller griber ind i Drøftelsen af Dagens ikke sjælden
af ham selv rejste brændende Spørgsmaal paa de for-
skjelligste Om raader — hans Maal er bestandig ét og
det samme, at løfte sit Folk, at give det Syn for den