482 / 494
471
neskelivet i disse tre A ldre henholdsvis væsentlig be
herskes af Fantasien, Følelsen og Forstanden, saaledes
ogsaa med Fo lkenes og Menneskehedens Liv i det
hele. Men hvor forskjellig L ivet end former sig i disse
tre L ivsaldre, er d e t dog ikke saaledes, at de kan siges
um iddelbart at afløse hverandre; den ene fremgaar af
den anden og op tager den andens Ind tryk og Erfarin
ger i sig, og de beherskes alle af en Enhed, der allerede
er til S tede i Barndommen som en Spire, der skal komme
til Udfoldelse i det følgende Liv. Kun under Forud
sæ tning af, at denne Betragtning lægges til Grund fol
det enkelte Folks Historie, lader denne sig efter Grundt
vigs Mening forstaa som en sammenhængende Livs
førelse ; i m odsat Tilfælde falder den ud fra hinanden
som en Ræ kk e tilfældige Begivenheder, der ikke stile
imod noget fælles Endemaal. Kun for de historiske
Hovedfolks V edkomm ende lader nu imidlertid denne
Anskuelses Sandhed sig fuldt ud erkjende, thi kun de
have naaet a t gjennem løbe alle de forskjellige Faser,
medens mange enkelte Folkefæ rd ere bievne bortrevne
i deres Ungdom eller Manddom, ligesom Tilfældet jo
ogsaa er med mange Individer.
Som det i det hele
tag e t er Hovedfolkenes H istorie, vi maa vende os til,
naar vi vil læ re de ejendommelige og frem trædende
T ræ k i M enneskelivet og Menneskenaturen at kjende,
ligesom vi for Individernes Vedkommende i saa Hen
seende maa vende os til de udmæ rkede Mennesker,
hos hvem L ivet rører sig kraftigere end hos Hverdags
menneskerne, saaledes ogsaa for dette særlige Punkts
Vedkommende. Se vi f. Ex. paa Oldtidens Hovedfolk,
Hebræerne, G rækerne og Romerne, da finde vi den