487 / 494
4 7 6
E fter at have set, hvorledes G rundtvig b etrag ter
H istorien og den Maade, hvorpaa K ristendomm en hid
til er kommen til Udfoldelse i den, ville vi nu forstaa,
hvorledes Opgaven m aatte stille sig for ham — hvori
den Reformation m aatte komme til a t bestaa, som han
satte sit Liv ind paa.
Med sin Hævdelse af Folke-
aandens Betydning og af Kristendommens Herlighed
og Nødvendighed og med sit Syn paa S lægtskabet
mellem dem, idet hin alt fra sin Barndoms D age bæ rer
en Anelse om denne i sig, m aatte han komme til at
se sit Ideal i, hvad man gjæ rne kan betegne som en
nordisk Form for K ristendommen, d. v. s. han m aatte
stille K ravet om, at K ristendommen tilegnes i Aand og
Sandhed af Nordens Folk, men at T ilegnelsen sker
paa en Maade, der stemmer med den nordiske Folke-
individualitets Væsen, saaledes som dette har udpræget
sig gjennem Tiderne, og som det allerede aabenbarer
sig i Folkets Barndomsdrømme, og dette Ideal skal
ikke staa som en Theori, men virkeliggjøres paa alle
Omraader.
H eraf kommer hans K rav paa Frihed i
S tat og K irke som i Skolen. Kun i Frihed kan K ri
stendommen og den nordiske Folkeaand efter sit Væ sen
trives og virke.
Og heraf kommer det K rav paa en
sand folkelig Dannelse i kristelig Aand, der har affødt
Folkehøjskolerne.
I Modsæ tning til Latinskoledannel
sen, som G rundtvig bekæm per af al Magt, fordi den
er »Dødbideri«, hviler paa e t Grundlag, der intet har
med L ivet at gjøre, og som han ikke kan finde haarde
O rd nok til, fordi den fra e t folkeligt Synspunkt er
fremmed og fra et kristeligt Synspunkt hedensk, skal
den Dannelse, han ønsker udb red t i sit Folk, være