486 / 494
475
disponeret for Kristendommen, og den nordiske Folke-
aand kommer først igjennem denne til fuldstændig Be
vidsthed om sig selv.
Derfra stammer Grundtvigs
urokkelige T ro paa N ordboernes Mission i Verdens
historien, under Forudsæ tning af, at de blive deres
folkelige og kristelige Idealer tro ; Sammensmeltningen
af det nordisk-menneskelige og det kristelige staar for
ham som Verdenshistoriens Højdepunkt.
D e tte fremgaar klart af hans Betragtning af Men
neskehedens Levnedsløb, efter at Kristendommen er
kommen ind i Verden.
E fter at den apostoliske Tid
var forbi, og den kristne K irke var bleven Statskirke,
udviklede Katholicismen et Hedenskab i kristelig Form,
som væ sentlig gik over i Middelalderen og gav den
dens K arakter, medens dog samtidig noget nyt be
gyndte a t bryde frem, idet de nordiske Folk tilintet-
gjorde O ldtidens Kultur og tilførte Sydens Folk ny
Kraft, men i d e t hele tag et beholdt Menneskehedens
Livsanskuelse sin nedarvede K arakter af Hedenskab i
kristelig Form , indtil Reformationen kom. Selv i Norden,
hvor der, da K ristendommen naaede der op, udviklede
sig en kraftig national K u ltu r, navnlig paa Island,
trængtes denne snart tilbage af den latinske Dannelse,
som kvalte det national-kristelige Liv, der var ved at
slaa Rod. V ed Reformationen gjordes Begyndelsen til
at afkaste d et fremmede Aag, men i S tedet for at
rydde Vejen fuldstændig for en national-kristelig Kultur
ved at skyde Humanismen til Side, allierede den fra
Tyskland udgaaende Reformation sig med denne, og
Følgen heraf blev, at Udviklingen til sidst mundede ud
til én Side i Pietisme, til en anden i Rationalisme.