NFSGrundtvigsLivOgGjerning

Onsdagen den 11te September fandt Begravelsen

Sted fra Frelsers Kirke, hvor der blandt det talrige

Følge, der fyldte Kirken, var hen ved tre Hundrede

Præster i Ornat. Tyve yngre Præster bar Kisten ud

af Kirken, og den sattes paa Ligvognen af Borgere og

Bønder fra alle Egne af Landet. Liget skulde begraves

paa Klaras Kirkegaard, Gravhøjen paa Aasen ved

Gamle Kjøgegaard, som hans Svoger, Hofjægermester

Carlsen havde ladet indrette til Familiegravsted, og

hvor hans anden Hustru hvilede, og Toget gik derfor

fra Kirken til Jærnbanegaarden, »Studenterne i Spidsen-

efter Ligvognen gik en stor Del af Præsterne, men

efterhaanden blandedes Folk mere imellem hverandre.

Paa begge Sider af Toget fandtes en tæ t, næsten

uoverskuelig Menneskemængde; der var næppe et

Vindue, hvor Toget kom forbi, uden at det var op

fyldt. Skibene flagede paa halv Stang, og det samme

var Tilfældet med ikke faa private Huse. Der var

noget storslaaet i at se alle, høje og lave, gamle og

unge mødes i at hædre den Mand, der i tidligere Dage

var elsket af faa, spottet af mange, hadet og frygtet af

adskillige; hans Ligtog igjennem Kjøbenhavns Gader

var i Sandhed kongeligt, og det kom flere end én

i Tanker, hvad han havde sunget i en anden Sammen

hæng: »Saa skjønt et Eftermæle faar ej Stridshøvding

hver«.

»Da Ligvognen var naaet til Vartov, standsede

den uden for Kirken. Døren stod aaben, Orgelet

spillede, og snart tonede »Krist stod op af Døde«

gjennem den bølgende Mængde. Det er med Føje

blevet bemærket, at dette var .det mest gribende Øje

463