470 / 494
45 9
mistede han sin Hustru, der i en Menneskealder trofast
havde staaet ved hans Side og delt ondt og godt med
ham. I Oktober s. A. ægtede han Anne Marie Elise
Toft født Carlsen, Enke efter Hofjægermester Harald
Toft til Rønnebæksholm. Efter tre Aars Samliv døde
hun, og i 1858 ægtede han Komtesse Asta Tugen-
dreich Adelheid Krag-Juul-Vind-Friis, Enke efter Ge-
hejmeraad H. K. Reedtz.
Som Grundtvig i aandelig Henseende var en Kæmpe,
var han det ogsaa i legemlig.Hans Arbejdsevne
var
aldeles utrolig. Der har været lange Tider i hans Liv,
hvor han aldrig var i Seng, men blot, naarhan blev
træt, sov en Times Tid i sin Lænestol Tor saa, naar
han vaagnede, at arbejde videre. Sygdom kjendte han
ikke synderligt til før i sin høje Alderdom, uden for saa
vidt som »den svare Sindssygdom«, han havde lidt af
i sin Ungdom, kom igjen i 1844 og atter i 1867, den
sidste Gang i en saa betænkelig Grad, at man frygtede
for, at han aldrig vilde komme sig fuldstændig igjen;
efter et halvt Aars Tids Forløb var han dog atter rask.
Han holdt sig nu aandsfrisk til sin Død og røgtede sin
Præstegjerning til det sidste.
Den Virksomhed som Foredragsholder, han med
saa stort Held havde udfoldet i 1838, optog han senere
flere Gange. Han holdt saaledes i Vinteren 1843—44
en Række Forelæsninger over de græske og nordiske
Myther og Oldsager — det er dem, han senere udgav
under Titlen »Bragesnak« —, i 1854 holdt han Fore
læsninger over »Højnordens Historie«, og i 1861—63
holdt han for en Kreds af Venner, navnlig unge theo-