468 / 494
457
var Medlem af Landstinget, hvis Aldersformand han var
— han var den Gang 83 Aar. Han hørte til det ny Grund
lovsudkasts ihærdigste Modstandere — »jeg kunde ikke
lide det nærværende Landsting«, sagde han, »fordi jeg
fandt, at den almindelige Valgret ikke skete noksom
sin Ret ved dens Udførelse eller Udøvelse, og det er
altsaa slet ikke noget Under, at jeg, hvor den alminde
lige Valgret endnu mindre er sket sin Ret, hvor den,
saa vidt jeg kan se, ligefrem vil finde en fjendtlig Mod
sætning, foretrækker at beholde det nærværende«. Til
Trods for al Modstand blev Udkastet imidlertid som
bekjendt vedtaget, og Grundtvig gjorde da et sidste,
højst ejendommeligt Forsøg paa endda at forhindre, at
det blev Lov. Det var efter hans Mening formelt urig
tigt af Rigsdagen at vedtage Udkastet, som det var
forelagt, idet det indeholdt Bestemmelser om Tronfølge,
Kongevalg o.
1
., som ved Grundlovsindskrænkningen af
1855 udtrykkelig var unddragne Rigsdagens Myndighed.
Han henvendte sig da til Oberst Tscherning, der var
Folketingets Aldersformand, og foreslog ham, at de
skulde forene sig om en Adresse og gaa til Kongen
med den. Tscherning gik ind paa Forslaget, og Adres
sen blev indgivet i den af Grundtvig foreslaaede Form.
Den gik ud paa at opfordre Kongen til, »om end Ud
kastet til en forandret Grundlov for Danmarks Rige,
som to Gange er vedtaget af Rigsdagens Overtal, skulde
af samme blive vedtaget tredje Gang, dog ikke at stad
fæste samme, men derpaa udøve sit fri, konstitutionelle
Veto«. »Vi ville og kunne«, hedder det, »herved intet
Hensyn tage til vor egen Overbevisning om Enkelt
hederne af fornævnte Grundlovsudkast, hvorom det vil